- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
378

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blicher, Niels Gudme, 1755-1832, Præst - Blicher, Peder, 1683-1746, Præst - Blicher, Steen Steensen, 1782-1848, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forflyttedes til Gaverslund og Vinding 1817 og døde
20. Dec. 1832. Han var gift med Anna Marie Brøchner
(f. 1775 d. 1845), Datter af Sognepræst H. P. B. i
Spentrup. – Han var 1812 Medlem af en Kommission,
der skulde forhandle med de saakaldte stærke Jyder
i Bjerre Herred, og som Amtsprovst misbilligede
han i Aaret 1821, at H. G. Bechmann i Raarup tog
deres Børn til Konfirmation (s. ovfr. S. 8). Det
maa anses for en Mærkelighed, at han, der baade
var en anset og dygtig Mand, og som kaldedes til
Amtsprovst, et Embede, som der den Gang lagdes stor
Vægt paa, aldrig vides at have ladet noget trykke.

L. Koch.

Blicher, Peder, 1683-1746, Præst, blev født
11. Febr. 1683 i Bælum (Aalborg Amt), hvor Faderen,
Jens Ove B., var Sognepræst. Han blev Student
fra Aalborg Skole 1700, tog Attestats 1703 og
var derefter Dekan paa Kommunitetet. 1708 tog han
Magistergraden. Sin Præstegjerning begyndte han som
Feltpræst 1709 og var med baade i Brabant og Skaane;
men fra 1715 til sin Død, 14. Juni 1746, var han
Sognepræst i Stokkemarke paa Laaland, «endskjønt
han for sit excellente Hoved og Gaver havde vist
ventet at bære en af de bedste Bispehætter» (Danske
Saml. IV, 77). Han var bekjendt som en lærd Mand, men
tillige myndig og stridbar, hvorfor Herredspræsterne
heller ikke vilde have ham til deres Provst, skjønt
Biskop Ramus havde udnævnt ham dertil. Foruden nogle
Disputatser har han kun udgivet en Ligprædiken over
sin ældre Broder, Mag. Diderik B., der døde 1721 som
Præst ved Trinitatis Kirke i Kjøbenhavn.

Kirkehist. Saml. 3. R. IV, 800 ff. Suhms Nye Samlinger III, 300.

A. Jantzen.

Blicher, Steen Steensen, 1782-1848, Digter. Baade
paa Sværd- og Spindesiden have B.s Forfædre
været nøje knyttede til jyske Præstehjem, Herre- og
Bøndergaarde – den Jord, han aandelig tog i
Besiddelse, og hvor hans Digtning satte sin bedste
Kjærne. Faderen var ovfr. nævnte Præst Niels B. (f
1839), Moderen Christine Marie f. Curtz. Den første
nedledte sin Herkomst fra en vendsysselsk Bondesøn,
Ove Horsens, der kom i Kjøbmandslære i Aalborg,
ægtede sin Husbonds Datter og antog hendes Slægtsnavn
Blicher. Om Moderens Morfader, Steen Jørgensen til
Avnsbjærg, fortæller Sagnet, at han i sin Ungdom
havde tjent som Hundedreng; han blev senere gift
med en Datterdatter af den fynske Biskop Niels Bang,
og Sønnen adledes. Endnu en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free