- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
600

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Preben, 1627-1708, Godsejer - Brahe, Preben, 1711-86, Godsejer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Egnen om Engelsholm til Bunds udplyndredes af Fjenden,
boede han paa Næsbyholm sammen med sin Svigermoder
Karen Bille (d. 1670) og dennes Svigerinde,
Bogsamlersken Anne Gjøe. Efter Krigen deltog han i
den kjøbenhavnske Rigsdag og maatte aflægge Beretning
om den for sin døende Fader. Efter ham arvede han
Brahesborg og efter Moderens Død 1677 Hvedholm, hvor
han opslog sin Bolig; men Gaarden brændte 1683. Efter
at hans Hustru var død i Kjøbenhavn ligeledes 1683,
skiftede han Godserne mellem sine Børn og forbeholdt
sig kun Engelsholm, hvor han henlevede som Enkemand
indtil 27. Marts 1708, da han døde, næsten 81 Aar
gammel. Efter en foreløbig Bisættelse i Nørup Kirke
begravedes han hos den øvrige Slægt i Hvedholms
Sognekirke Horne. – Han efterlod sig af i alt 9
Børn kun 4 overlevende, af hvilke Sønnen Henrik
forplantede Navnet, der dog allerede uddøde med
dennes Søn Preben (se ndfr.) 1786. Datteren Karen
(se ovfr.) har imidlertid bedst bevaret Mindet om
sit og sine Forældres fromme, højsindede Husliv, hvis
litterære Sysler har efterladt sig talrige Minder i
hendes mærkelige Bibliothek. P. B. selv er Forfatter
af nogle Betragtninger over Bønnen og Nadveren samt
af nogle Salmer, skrevne i hans Ungdom. Til Text for
sin Ligprædiken havde han valgt sig Davids 116. Salme,
Vers 1-9 med dens Taksigelse til den Gud, som i sin
naadige Barmhjærtighed udfrir den enfoldiges Sjæl
fra Døden.

Hofman, Fundationer I, 317.

Fr. Krarup.

Brahe, Preben, 1711-86, Godsejer.
Han var Søn af Henrik B. til Hvedholm og Henrikke Sophie f. Bille
og fødtes 9. Jan. 1711 paa Engelsholm. Han blev 1737
Lieutenant af Infanteriet, 1738 Sekondlieutenant i
Fodgarden og 1743 Kapitajn ved det fynske nationale
Infanteriregiment, men afgik 1754 fra Militæretaten
med Oberstlieutenants Karakter. I Aaret 1737 havde
han arvet Hvedholm, og efterhaanden kom han til stor
Rigdom, i det hans mange Søskende døde før han;
af disse var især Søsteren <i>Susanne B.<i> (f. 1700 f
1760) meget rig, da hun havde faaet Østrupgaard
i Følge Testament, Stensgaard ved sit Ægteskab
med Etatsraad Hein og havde kjøbt Damsbo. Disse
tvende Søskende oprettede 1751 af deres tre Godser:
Hvedholm, Stensgaard og Østrup, et Stamhus med
agnatisk-kognatisk Succession, hvilket Etatsraadinden
ved Gavebrev 1758 forøgede med Damsbo. P. B. døde
ugift paa Fyn 17.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0602.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free