- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
601

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Preben, 1711-86, Godsejer - Brahe, Sophie, 1556-1643

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Avg. 1786 som den sidste Mand af Slægten. Hans store Ejendomme
tilfaldt for største Delen Familien Bille-Brahe.

Adresseavisen 1786, Nr. 174. Danske Herregaarde
VI: Hvedholm. Danmarks Adels Aarbog 1888, S. 108.

P. Brock.

Brahe, Sophie, 1556-1643,
Datter af ovennævnte Otte B. til Knudstrup (d. 1571), var ikke blot
kjødelig Søster til Astronomen Tyge B., men var
ham tillige i høj Grad aandelig beslægtet, ligesom
hun var knyttet til ham ved en inderlig Kjærlighed
og en dyb Forstaaelse. Tidlig opnaaede hun en
ualmindelig Aandsdannelse, og har hun end ikke
selv forfattet den latinske Text til det berømte
Digt («Urania Titani»), som er skrevet i hendes
Navn, saa vare Tankerne deri dog hendes. Ved
Paavirkning fra Broderen blev Naturvidenskaben
hendes Yndlingssysselsættelse. Han fortæller et Sted,
hvorledes hun 17 Aar gammel hjalp ham med at observere
en Maaneformørkelse. 1577 ægtede hun Otte Thott til
Eriksholm i Skaane. Af dette Ægteskab fødtes 1580
den siden navnkundige Tage Ottesen Thott («Skaanes
Konge»). Efter at S. B. 1588 var bleven Enke,
delte hun sin Tid mellem Omsorgen for sin lille Søn,
sin Have, der skal have været et Vidunder i Norden
ved sine sjældne Planter og sindrige Anlæg, og sine
Studier. Hun var kyndig i Lægevidenskaben og øvede
den i Praxis, Kemien var hun godt hjemme i og meget
hengiven til, og Astrologi dyrkede hun med en Iver,
der endog af Broderen betegnes som overdreven. Hun
havde selv den største Tillid til dens Resultater
og var en Mester i at stille Nativiteter. Jævnlig
besøgte hun Broderen paa Hven, men til sin Ulykke
gjorde hun her Bekjendtskab med en ung Herremand fra
Jylland, Erik Lange til Engelsholm, der ganske delte
hendes Interesser. De bleve forlovede o. 1590; men
derved blev det ogsaa indtil videre; thi Erik Lange
kastede sig, understøttet af S. B., saaledes ind i
Guldmageriet, at han bortdestillerede alt, hvad han
ejede, og paa det nærmeste ogsaa hendes med, saa at
han for at undgaa sine Kreditorer maatte søge ud af
Landet i Haab om der bedre at nemme Guldmagerkunsten.

Ene sad S. B. nu tilbage med Sorg og Savn,
medens pekuniære Vanskeligheder taarnede sig op om
hende. Hendes Slægtninger gjorde deres Hjælp afhængig
af, at hun skulde skille sig af med Erik Lange; men
trofast, som hun var, vilde hun intet høre derom. Da
hendes «gode Broder», som hun gjærne kaldte Tyge B.,
1597 forlod Danmark, og da hendes Søn 1599 ogsaa
rejste ud for at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0603.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free