- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
17

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brasch, Christian Henrik, f. 1811, Præst, Historiker - Brasen, Hans Ole, f. 1849, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

En udførlig Fremstilling af Vemmetoftes Historie i 3 Bind (1859-63)
var den første Frugt af hans Studier. Siden er en Række andre
værdifulde og ualmindelig smukt udstyrede Skrifter fulgte efter,
saasom «Gamle Ejere af Bregentved fra 1382-1740» (1873); «Om
Robert Molesworths Skrift: An account of Denmark as it was in
the year 1692» (1879); «Det polske Kongevalg 1674 m. H. t. Prins
Georg af Danmark» (1882); «Griffenfelds Kjærlighed til Charlotte
Amélie la Trémouille, Prinsesse af Tarent» (1885). – Disse Skrifter
hente fortrinsvis deres Stof fra Christian V’s Tidsalder, der især
har været Gjenstand for B.s Specialundersøgelser. 1876 valgtes
han til Medlem af det kgl. danske Selskab for Fædrelandets
Historie og Sprog. Et Sygdomsanfald bragte ham til 1886 at tage
Afsked fra Præsteembedet paa Vemmetofte, hvorpaa han tog Bolig
i Kjøbenhavn. Gift 1848 med Frederikke Vilhelmine. Louise Paap
(fra Lauenborg), Lærerinde paa Bregentved. Hun døde allerede
1852. Siden har han levet ugift. – d. 28. Maj 1894.

Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 573 f.

H. F. Rørdam.


Brasen, Hans Ole, f. 1849, Maler.
Faderen, Ole Julius B., var Kjøbmand i Hillerød, hvor Hans B. fødtes 16. Jan. 1849. Moderen, Kamae Elise f. Smidt, havde i sin Ungdom malet nogle
Blomsterbilleder, der gave Sønnen den første Idé om Kunst. 1863
kom han i Lære hos Malermester Schmiegelow, der interesserede
sig varrnt for B.s kunstneriske Anlæg og – støttet af Kand.
L. Zinck - hjalp ham ind paa Kunstnervejen. 1871 udstillede
han første Gang, fik i de følgende Aar Vejledning af Rasmussen
Eilersen og rejste sammen med ham 1876 til Italien. Allerede i
de Billeder, B. i hin Tid malede, viste han et ualmindelig frisk
malerisk Syn. Efter i 1879 at have udstillet det store, dygtige
Billede «Husarer vande Heste» fik han Akademiets Rejsestipendium,
begav sig paa Vej til Norditalien, men standsede i Tyrol og
tilbragte Vinteren i Paris, hvor han studerede under Bonnat.
Sommeren førte ham tilbage til Tyrol, hvor han har malet flere af
sine anseligste og elskværdigste Billeder. Hans Farve syntes under
Pariseropholdet at være bleven noget tung og mørk, han har
heldig søgt at kurere den ved at male Akvareller. Med
Understøttelse af det Anckerske Legat foretog B. 1885 en ny Rejse til
Italien. 1886 udstillede han et ypperligt Portræt; senere har han
udstillet flere fornøjelige Smaabilleder med landskabelige Motiver
fra Fredensborgs Omegn.

Karl Madsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free