- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
36

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bredal, Peder Jensen, -1658, Søofficer - Bredal, Peter, -1756, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dec. 1658. Da hans Skib ikke kunde komme til at gjøre Gavn
ved Angrebet paa Sønderborg Slot, gik han selv om Bord i en
Baad, hvor en Kanonkugle gjorde Ende paa hans Liv. Den
brandenborgske Kurfyrste anbefalede hans Familie til Frederik III’s
Omsorg. Enken hed Helvig Hansdatter.

Garde, Den dansk-norske Sømagts Hist. 1535-1700 S. 228.

J. A. Fridericia.


Bredal, Peter, –1756, Søofficer.
Han skal være født i Throndhjem (maaske snarere Throndhjems Stift) og var i Følge
Erlandsen (Biogr. Efterr. om Gejstligheden i Throndhjems Stift
S. 509) en Søn af Sognepræsten i Veø i Romsdalen Anders B.,
hvis Fader var ovfr. nævnte Biskop Erik B.; men da han i russiske
Kilder kaldes Peter Petrowitsch (*c: Peters Søn), synes Rigtigheden
af den norske Genealogs Efterretning noget tvivlsom. Paa
sin Landsmand, Admiral Corn. Cruys’ Anbefaling blev han 1703
antagen i den russiske Marine som Underlieutenant; 1706 avancerede
han op til Lieutenant paa Grund af udvist Tapperhed i
Krigen med Sverige; 1709 blev han Kapitajnlieutenant. 1710 sendtes
han til det asovske Hav som Chef for et Skib, men 1712
forflyttedes han til den baltiske Flaade, og i Østersøen træffes han
ogsaa i de nærmest følgende Aar. 1713 blev han Kapitajn af 4. Rang,
1715 af 3. Rang. Hans Optræden i Slaget ved Hangø 1714 skaffede
ham en Guldmedaille, og ogsaa ved andre Lejligheder udmærkede han
sig. 1715 sendtes han med 3 Skibe til England for at
afhente et Par nye, og efter et Vinterophold i Themsen førte han
1716 sin Eskadre til Kjøbenhavn. 1716 var han i Holland, 1717
paa ny i England og Holland, og i sidstnævnte Aar blev han
Kapitajn af 2. Rang. I Maj 1718 gav den danske Konge ham
Bestalling som Kommandør, men dette er næppe at forstaa anderledes
end som en Titel, da han faa Dage efter sejlede hjem til
Rusland og i det følgende Aar førte russisk Kommando i Finske
Bugt; efter Fredslutningen afskedigedes han af den danske Regering
i Dec. 1720 efter Ansøgning. Imidlertid var han s. A. bleven
Kapitajn af 1. Rang i Rusland og sendt til Udlandet for at
antage Søofficerer og Styrmænd samt kjøbe Skibe. 1721 blev han
Kommandørkapitajn og fik det Hverv at underrette det spanske
Hof om Freden med Sverige. 1724 blev han Medlem af
Admiralitetskollegiet og Direktør for Admiralitetskontoret. Da han 1725
under et Togt i Østersøen havde slaaet en Kapitajn, der var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free