- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
37

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bredal, Peter, -1756, Søofficer - Bredenberg, Andreas, 1700-53, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uhøflig mod ham, tiltaltes han for en Krigsret, og for et Tidsrum
af 3 Maaneder degraderedes han til Matros. 1727 blev han Chef
for Marinemandskabet i St. Petersborg og Schoutbynacht, 1730 fik
han den øverste Kommando i Reval og 1733 over Arkangelsks
Havn. 1736—39 deltog han i Krigen med Tyrkerne som øverstbefalende
over den asovske Flaade og forfremmedes 1737 til
Viceadmiral. 1741 overtog han sin forrige Post i Arkangelsk. Da han
det næste Aar skulde føre en russisk Flaade fra det hvide Hav
til Østersøen til Kamp mod Svenskerne, bleve hans Skibe saa ilde
tilredte af Storm, at han vendte tilbage til Arkangelsk, og ikke
alene gik han derved glip af sin Udnævnelse til Admiral, men
han maatte endog møde i St. Petersborg for at forsvare sig; man
fandt hans Grunde for Tilbagetoget utilfredsstillende, og kun paa
Forbøn af Præsidenten for Admiralitetskollegiet undgik han Straf.
Han døde 1756.

En dansk Mand, som havde lært ham nøjere at kjende,
berømmer hans smukke Egenskaber og store Tapperhed, og at han
har været en dygtig Mand, er utvivlsomt; men af sit Fædreland
har han ingen Fortjenester, da han i Rusland optraadte som en
skarp Modstander af Danmark-Norge. Det er betegnende nok, at
hans Søn fik Ansættelse ved det gottorpske Hof. B. var en ivrig
Bogsamler. Hans Hustru, der var fra Holland, omtales som en
ualmindelig kundskabsrig Dame.

(Norsk) Hist. Tidsskr. 2. R. IV, 441 ff.

C. F. Bricka.

Bredenberg, Andreas, 1700—53, Præst, blev født 1. Juni
1700 i Ballerup (ved Kjøbenhavn), hvor hans Fader, Niels Jensen
B., var Herredsfoged. Efter at være dimitteret 1718 fra Roskilde
Skole var han i 3 Aar Huslærer og tog derpaa Attestats 1722.
Fra 1727—31 var han ansat, først som Hører, derefter en kort Tid
som Konrektor, ved Kjøbenhavns Skole, indtil han 1732 blev kaldet
til nederste Kapellan ved Frue Kirke sammesteds; samme Aar tog
han Magistergraden. Det var paa den Tid, det pietistiske Røre
stod paa sit Højdepunkt. B. var dets skarpe Modstander. Dette
lagde han ikke mindst for Dagen, da han 1734 beskikkedes til
Aktor i Provsteretssagen mod Kapellan P. N. Holst, om hvem han
mente med Føje at kunne sige, at «der aldrig har været kjendt
hans Lige udi Ondskab og Forargelse udi Danmark eller Norge».
Hans skarpe Pen og Tale vakte imidlertid Kirkestyrelsens Misnøje,
og man ønskede ham fjærnet fra Hovedstaden. Dette var vistnok

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free