- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
84

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brochmand, Jesper Rasmussen, 1585-1652, Biskop - Brochmand, Rasmus Enevoldsen, 1619-62, Professor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Plads for Familie- og Fædrelandsfølelserne, liden eller slet ingen
for den naturlige Sandhedstrang eller for Skjønhedsglæden i nogen
af dens Skikkelser, men strængt sædelig er denne Livsanskuelse,
og derhos træder den hos ham frem paa saa ægte dansk Maade,
i Ordets bedste Forstand, at man ikke kan undres over, at
«B.s Postil» lige til vore Dage har været alvorlige Kristne en kjær
Ven og Vejleder til Forstaaelse af Guds Ord, til Stadfæstelse
i Troen, til Støtte for Sædeligheden, til Trøst i Livets og Dødens
Kampe.»

Pontoppidan, Annales eccles. Dan. IV, 76 ff.
Zwergius, Siellandske Clerisie I, 169 ff.
Histor. Calender III, 193 ff.
Ny kirkehist. Saml. III, 667 ff.
Rosenberg, Nordboernes Aandsliv III, 315 ff. 405 ff.

S. M. Gjellerup.


Brochmand, Rasmus Enevoldsen, 1619-62, Professor,
fødtes 8. Juli 1619 som Søn af Enevold Rasmussen B., Borgmester
i Kjøge (Broder til ovfr. anf. Biskop Jesper B.) og Margrethe
Rasmusdatter. Da han tidlig viste et godt Nemme, blev han sat
i Skole i Kjøbenhavn under sin berømte Farbroders Opsigt og
senere sendt til Herlufsholm, hvorfra han 1637 dimitteredes til
Universitetet. Her uddannede han sig under Farbroderens
Vejledning, indtil han 1640 rejste udenlands, hvor han fortrinsvis
opholdt sig i Leiden, beskæftiget med Studiet af Statsvidenskaberne,
Historie og latinsk Veltalenhed; et Udslag af disse hans Studier
var en latinsk Tale, han paa Universitetet holdt ved Kongesønnen
Grev Valdemar Christians Afrejse fra Leiden (1643). Efter 4 Aars
Forløb kom han hjem, tog et Aars Tid Ophold hos Biskoppen,
indtil han 1645 blev Rektor paa Herlufsholm, som han allerede
Aaret efter forlod for at tiltræde det historiske Professorat ved
Universitetet, hvorpaa han havde Kongens Løfte; 2 Aar efter
erhvervede han Magistergraden. I Krigsaaret 1658-59 var B.
Universitetets Rektor og viste under de vanskelige Forhold al den
Omhu for Universitetets Vel, det var ham muligt, saa uheldig, som
han var, at blive udelukket fra Kjøbenhavn ved det pludselige
Fredsbrud; først efter den lykkelig tilbageslaaede Storm var han
saa heldig at slippe ind i Staden. B.s svagelige Helbred var
yderligere bleven nedbrudt ved det forløbne Aars Uro, og 1661
fik han efter Ansøgning Fritagelse for Embedsforretninger, dog
mod at anvende sine Kræfter til Studier i Kongens Tjeneste,
hvorefter det blev ham overdraget at udarbejde Frederik II’s Historie;
men dette blev til intet, thi allerede 15. Juni 1662 døde han, ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free