- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
160

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruun, Bertel, 1767-1827, Kjøbmand og Fabrikant - Bruun, Camillo, 1818-80, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tale om hans betydelige Handelsforretning
i Fredericia. Han var i det hele utrættelig
virksom, og det ikke alene i sine egne, men
ogsaa i offentlige Anliggender; ham skyldes
det saaledes væsentlig, at Fredericia fik en
ny Havn, at Nørre Aa blev gjort sejlbar indtil
Bruunshaab, og at der blev lagt en Dæmning over
Viborg Sø. Han døde som Justitsraad. 16. Juni
1827. 7. Nov. 1792 havde han ægtet Magdalene
Barbara Brøchner (f. 3. Juli 1768 d. 10. Jan. 1831),
Datter af Konsistorialraad og Provst Hans B. Deres
ndfr. nævnte Søn Johannes Iver B. fortsatte væsentlig
Faderens Fabrikvirksomhed.

Hiort-Lorenzen, De Fredericia-Bruun’ers Slægtebog, 2. Udg.
Handels- og Industri-Tid. 1827, S. 279 ff.
Erslew, Forf. Lex.

C. Nyrop.


Bruun, Camillo, 1818-80, Forfatter.
C. B., Søn af Oberstlieutenant i Kjøbenhavns Borgervæbning,
Vognmand Johannes Severin B. og Hendrine Margrethe
f. Brondt, er født i Kjøbenhavn 3. Febr. 1818; han
undervistes i det v. Westenske Institut, som han
forlod i Efteraaret 1834; næste Aar kom han i Lære i
Waisenhusets Bogtrykkeri, og fra 1837-43 opholdt han
sig – til Dels ved Understøttelse af det Rejersenske
Fond – i Tyskland og Frankrig. Efter sin Hjemkomst
kjøbte han sig et Bogtrykkeri i Hjørring, hvor han
i 1848 ægtede Elise Frederikke Koefoed (f. 25. Juli
1821 d. 27. Nov. 1886), Datter af By- og Herredsfoged,
Justitsraad K. sammesteds. Fra 1843 var nan Redaktør
og Udgiver af «Hjørring Amtstidende», som han 1868
solgte tillige med Trykkeriet, og flyttede det næste Aar til
Kjøbenhavn, hvor han blev ansat som Assistent i
«Bikuben». Efter et Aars Sygeleje døde han 4. Juni
1880. – Han har skrevet «Fra Vendsyssel, Rejseindtryk
og Optegnelser» (1865), «Sang og Saga, lidt Kvidder
og Kvad», en Digtsamling (1866), «Ved Strand og Klit»
I, Fortællinger og Skitser (1875), «Hvad Marehalmen
fortalte» («Ved Strand og Klit» II) (1876), «Gjennem
hundrede Aar, smaa Tids- og Karakterbilleder i
biografisk Ramme» (1879), en Skildring af hans Faders
og Bedstefaders Liv, «Stop», Vaudeville i i Akt,
opført paa Kasino (1866) og «Fjældluren», romantisk
Sangdrama, antaget til Opførelse paa det kgl. Theater
(1872). Desuden har han til «Fremtidens» Nyaarsgaver,
«Fædrelandets» Feuilleton, «Nutiden», forskjellige
Almanakker, «Nær og fjærn», «For Idé og Virkelighed»
o. fl. St. leveret Digte, novellistiske Skitser,
topografiske Afhandlinger osv., og i «Fremtidens»
Rejsehaandbog har han skrevet Afsnittet «Det nordlige
Jylland». Ved hans Død laa en Digtsamling omtrent
færdig fra hans Haand.

Erslew, Forf. Lex.

Nic. Bøgh.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free