- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
172

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruun, Mads Pagh, 1809-84, Politiker - Bruun, Malthe Conrad, 1775-1826, Digter, Publicist og Geograf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samvittighedsfuld Rigsdagsmand, grundig i sit Arbejde, altid human og
hensynsfuld i sin Optræden. Den Agtelse og Tillid, han ved sin
stille Færd havde vundet hos alle, lagde sig klart for Dagen, da
han i 1862, ved den ældre Broders Afgang som Landstingets
Formand, valgtes i hans Sted, og han beklædte i den skabte gode
Traditions Aand denne Post i en Række af Aar, indtil han
frivillig traadte tilbage og afløstes af Liebe; i 1874 udtraadte han af
Landstinget. Sammen med Bregendahl indbød han i Juni 1850 til
Dannelsen af de jyske Landejendomsbesidderes Kreditforening og
var indtil sin Død en af dette vigtige Pengeinstituts Direktører.
I det hele interesserede han sig varmt for Landets økonomiske
Forhold og særlig for Jyllands Udvikling. Sine sidste Leveaar
tilbragte han, til sidst under et meget svækket Helbred, paa
Jægergaarden ved Aarhus, som han havde erhvervet 1857 efter at have
opgivet sin Fabrikvirksomhed, og her døde han 23. Sept. 1884, 75
Aar gammel. – Han blev i 1867 Kommandør af Danebrog, lige
som han 1869 fik Titel af Etatsraad. 10. Sept. 1840 ægtede han
Magdalene Barbara Bruun, f. 1821, en Datter af Agent S. W. B.

F. Barfod, Dansk Rigsdagskal., 1856.
Hiort-Lorenzen, De Fredericia-Bruun’ers Slægtebog, 2. Udg.

C. St. A. Bille.
1775-1826, Digter, Publicist og Geograf">

Bruun, Malthe Conrad, 1775-1826, Digter, Publicist og Geograf.
Han fødtes i Thisted 12. Avg. 1775 og var en Søn af
Justitsraad, Amtsforvalter og Herregaardsejer Adolf Christian B.
(der igjen var en Søn af den bekjendte Frederik Rostgaards Datter
Conradine) og Anne Christine Lange f. v. Hoff. Allerede som
halvvoxen Dreng skal M. C. B., da det ved et Middagsgilde hos
hans Forældre kom paa Tale, hvad han skulde blive til, have
svaret sin Moder: «Jeg vil haabe, jeg en Gang kommer til at staa
ved Heibergs Side!» Efter at han 1790 var bleven privat dimitteret
og «indkaldt» til Artium, begyndte han at studere Theologi,
men opgav dog snart dette Studium, paavirket af Rationalisten
Otto Horrebow, hvis Bekjendtskab han havde gjort ved Universitetet.
Ogsaa Juraen lagde han snart paa Hylden. Men i denne
spædlemmede, bly, lidt frygtsomme Yngling, hvis lange gule Haar,
røde Kinder og blaa Øjne skaffede ham Navnet «Jomfru Bruun»
mellem Studenterne, og hvis ravjyske Udtale og Hvergarns Kjole
lode formode, at han var «et Guds Ord fra Landet», – i ham
boede der en letfængelig Sjæl og en ustyrlig Attraa efter at kaste
sig ind i Tidens Bevægelser. Han blev da Digter og Publicist.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:56 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free