Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruun, Malthe Conrad, 1775-1826, Digter, Publicist og Geograf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Som Digter hører han sikkert til sin Tids betydeligere. Hans
Poesier ere som oftest i den pathetiske Stil og have ideale
Begreber til Gjenstand («Menneskeadel», «Oprigtighed», «Kjækhed»,
«Dyden», «Sandheden», «Nøjsomhed»). Betydeligst er dog hans
publicistiske Virksomhed.
Allerede før han havde fyldt sit 20. Aar, begyndte han
Udgivelsen af det lille Ugeblad «Vækkeren» (1794), hvori han
fremsætter de Rousseauske Anskuelser om Lighed og Broderskab. Men
Bladet kom ikke længere end til de første 3 Numre, saa blev der
anlagt Sag mod Forlæggeren, da Tidsskriftet udgaves anonymt.
Nogle Tumulter mellem de kjøbenhavnske Tømmersvende formentes
at være foranledigede ved nogle Udtalelser i «Vækkeren». Dette
var sikkert grundløst, men «Vækkerens» Forlægger idømtes dog
200 Rdl.s Mulkt. En Del af denne Sum blev imidlertid dækket
ved Subskription. Hvad B. udtalte, havde mange Lyst til at høre,
og hans flydende Pen, et Særsyn i hine Tider, beundredes af
alle. – De ældre liberale Publicister, Heiberg og Rahbek, vare
lidt betænkelige ved at se denne 19aarige Yngling tumle saa flot
med de Ideer, som de mente med Sindighed og Kløgt burde
fremsættes for Publikum; hvorfor B. stiklede til dem i sin Satire
«Oprørssnuserne» (1795). Men Forholdet til Rahbek blev dog
efterhaanden det bedste; derimod blev det aldrig til Venskab
mellem B. og Heiberg. En Gang i Begyndelsen af 1796 kom det
endogsaa i Anledning af Besættelsen af en Hovedrolle i en Tragedie
til et skandaløst Optrin imellem dem. B. kaldte sin politiske
Meningsfælle for «en Løgner»; Heiberg svor, at han vilde sagsøge
B. derfor. Denne saakaldte «Dyvekefejde» bilagdes dog af begges
Venner; Forsoningen fejredes med Middagsgilder; men til Heibergs
blev B. ikke indbudt.
B. havde, siden «Vækkeren» blev standset, imidlertid ikke
været ledig. Navnlig havde han, medens Heiberg en Stund pavserede,
været frugtbar som politisk Visedigter. Som saadan havde han
alt tidligere skrevet den ironiske «Aristokratisk Selskabssang»; nu
skrev han i samme Dur en «Engelsk Ministervise», i Anledning
af, at den antirevolutionære Burke havde brugt Udtrykket «den
svinske Pøbel». Men ogsaa som Journalist fortsatte han sin
Virksomhed. Foruden et Flyveskrift «Om Trykkefrihedens Rettigheder»
(1795), hvori han beklager sig over den Modsigelse, der finder
Sted mellem Colbjørnsens liberale Pressereskript af 1790 og
vedkommende § i «Danske Lov», udgiver han i Foraaret 1795 10 Numre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
