- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
224

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buchwald, Godske, 1624-1700 - Buchwald, Johann Heinrich, 1787-1876, Lektor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sendtes som Gesandt til Brandenborg, paa hvilken Rejse han for
øvrigt faldt i Hænderne paa et svensk Strejfparti, der dog nøjedes
med at plyndre ham. Igjen 1683 anvendtes han som Diplomat,
da han gik til England som Ambassadeur extraordinaire for at
ordne Ægteskabssagen mellem Prins Jørgen og den senere Dronning
Anna. 1684-85 deltog han i en Kommission, der blev nedsat
for at undersøge og ordne de forviklede Forhold i Oldenborg og
Delmenhorst. – Allerede 1680 var han ble ven optaget i Elefantordenen,
ved hvilken Lejlighed han valgte til «Symbolum» paa
Latin de Ord: «Gjør Ret og sky ingen». Han forsikrer ved en
senere Lejlighed, at dette Ord har været hans Valgsprog fra
Barndommen af og altid har vedblevet at være det, hvad der stemmer
godt med den Sympathi, hvormed hans Samtid beundrende omtaler
hans store Aand og sjældne Begavelse i det uanselige Legeme.
Hans skriftlige Udtryksmaade er vindende ved den artige Høflighed,
der gaar igjennem den.

1657 havde han ægtet Mette Ahlefeldt (Frederiksdatter) af
Huset Søgaard, en Søster til den senere danske Storkansler, men
hun døde efter 11 Aars Ægteskab. Enkemanden fandt sig en ny
Brud i Margrethe Hedevig Rantzau, Enke efter Ditl. Ahlefeldt, men
angrede det gjorte Skridt og ansøgte 1670 baade hendes Slægt og
sine Landsherrer om at maatte hæve Forlovelsen. Siden blev han
dog gift med Jomfru Augusta Marie Schmid, Datter af en Oberamtsinspektor,
men efterlod sig ikke Børn af noget af Ægteskaberne. –
Han skrives som Ejer til Jersbek, Schönhagen og Olpenæs. Det
første var dog næppe nogen Sinde hans, men tilfaldt efter Faderens
Død Broderen Hans Adolf. Sine sidste Aar tilbragte han i Hamborg,
hvor han døde 27. Nov. 1700.

Moller, Cimbria lit. I, 76.

Fr. Krarup.


Buchwald, Johann Heinrich, 1787-1876, Lektor.
H. B. var en Søn af ovfr. nævnte Stiftamtmand Friedrich B. Han
blev født i Wien 2. Okt. 1787, hvor Forældrene opholdt sig paa
en Lystrejse. Faderen blev senere Stiftamtmand i Odense og
boede paa Slottet. I dette Hjem modtog B. sin første Undervisning.
1798 tog Faderen sin Afsked og drog til Udlandet. B.
blev da sendt til Instituttet paa Bernstorffsminde. Efter sin
Konfirmation (1802) blev han sendt til Militærskolen paa Gjethuset i
Kjøbenhavn. «En sand Drengestreg for at ophjælpe den synkende
Fond» gjorde en brat Ende paa hans militære Studier; i 1805 fik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free