- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
266

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bussart, Martin, -1553, kgl. Bygmester og Stenhugger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af dens særlige Bestyrelse og sluttede sig ved Gruppens Deling i
Dec. 1883 til Hørups Tilhængere, skjønt selv udgaaet fra den
grundtvigske Retning. B. vandt tidlig et Navn for sit livlige
Hoved, sit raske, stundum nærgaaende Sprog og sine ejendommelige
Udtryk og tiltrak sig særlig Opmærksomhed ved sin Forespørgsel
1879 om Rekrutternes Behandling.

Ogsaa uden for Rigsdagen har B. haft flere Tillidshverv. 1880
blev B. Repræsentant i den jyske Husmands-Kreditforening, 1883
Medlem af Bestyrelsen for de mindre jyske Ejendomsbesidderes
Brandforsikringsforening og 1887 Formand for dens Repræsentantskab,
1883 Medlem af Skanderborg Amtsraad (indtil 1889), 1887
Deltager i Forhandlingerne om Landbohøjskolens Udvidelse og
1888 Medlem af det kgl. Landhusholdningsselskabs Bestyrelsesraad.
B. har været en ivrig Talsmand for, at Bønderne skulde frigjøre sig for
fremmed Formynderskab og selv overtage Styrelsen af deres egne
Anliggender – han havde saaledes væsentlig Del i, at der 1884 valgtes
en ny Bestyrelse i Horsens Landboforening –, samt for, at de
ved nøje Sammenhold i økonomiske Forhold skulde styrke sig til
den politiske Kamp. Han var derfor med at grundlægge Ugebladet
«Bondevennen» 1887. Ikke des mindre gjorde han samme
Aar Tilnærmelser til Godsejerne i Retning af en ny agrarisk
Politik ved Forbund mellem de store og de smaa Bønder og
var i dette Øjemed Forkæmper for de strængeste Forholdsregler
mod Kunstsmørret. Men denne Optræden førte til hans
Udelukkelse af Venstres Bestyrelse i Marts 1888 og samtidig af
Bestyrelsen for Horsens Landboforening. – 29. Marts 1870 ægtede B.
Kirstine Marie Jensen (f. 6. Juni 1841), Datter af Husmand Jens
Hansen i Aas.

Emil Elberling.


Bussart, Martin, –1553, kgl. Bygmester og Stenhugger,
gift med Christian II’s tro Mand Hans Mikkelsens Datter Bodil,
fik ved Kjøbenhavns Overgivelse 1523 sin Gaard sikret og sluttede
sig i Modsætning til Hans Mikkelsens øvrige Familie senere til
Frederik I; fik 1529 tillige med sin Hustru Livsbrev paa Slangerup
Kloster. Under Belejringen 1536 var han en af Hovedmændene
for det Parti, der til sidst søgte Udsoning med Christian III.
Nævnes hyppig som kgl. Bygmester, anlagde saaledes 1550 i
Forening med Jacob Binck Krempes Fæstning og s. A. Tøjhuset ved
Kjøbenhavns Slot. Ogsaa Adelen brugte ham som Stenhugger
til at give Tegninger til Ligstene (saaledes over Rosenkrantzerne i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free