- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
267

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bussart, Martin, -1553, kgl. Bygmester og Stenhugger - Busse, Theodor, 1584-1631, Landkansler i Slesvig og Holsten - Bussæus, Andreas, (egentlig Anders Buss), 1679-1735, Historiker, Filolog og Jurist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bjørnholms Kirke, maaske ogsaa over Anders Bille i Magleby
Kirke i Stævns). Død 1553.

A. Heise.


Busse, Theodor, 1584-1631, Landkansler i Slesvig og Holsten.
Han, der var født 23. Febr. 1584, var Søn af en brunsvigsk
Amtmand, Tileman B., studerede ved forskjellige Universiteter og
blev 1610 Dr. jur. 1614 blev han Raad hos Christian IV’s Broder
Hertug Ulrik, der var Administrator i Stiftet Schwerin, og det
følgende Aar fik han en lignende Stilling hos Hertug August af Brunsvig.
1624 blev han holstensk Raad hos Christian IV og blev tillige
Landkansler i Slesvig og Holsten samt Arkidiakon og Thesaurarius
i Slesvig Domkapitel. Han havde Ord for at være venlig stemt
imod Sverige. Han døde 23. Okt. 1631. Gift med Anna Kling.

Moller, Cimbria lit. II, 130.
Fridericia, Danmarks ydre polit. Hist. I, 91.

J. A. Fridericia.


Bussæus, Andreas, (egentlig Anders Buss),
1679-1735, Historiker, Filolog og Jurist,
var født i Norge, uvist hvor, 31. Marts 1679 og Søn af Dorthe Storm
og hendes Ægtefælle, Peder Andersen Buss, Foged i Lofoten og senere, kort
før sin Død, Viceamtmand i Nordlandenes Amt. Da B. var 7 Aar gammel, mistede
han sin Fader, som druknede 15. Febr. 1686. Den forulykkede fulgtes i
Embedet af den forhenværende throndhjemske Biskop Mag. Erik
Bredals Søn Joachim Bredal, der i 1689 blev B.s Stiffader. Bredal
lod den faderløse Dreng komme under dygtige Privatlæreres Haand,
og i 1694 blev han sendt til Bergens Skole, hvorfra han deponerede
1696. Den unge Student viste sig snart som et lyst og alsidigt
Hoved; efter at være bleven Baccalaureus studerede han Theologi
under Masius’ og Hans Bartholins Vejledning, prædikede stundum
og tog den theologiske Examen, formodentlig for i Nødsfald at
sikre sig et Brød, thi strax efter kastede han sig med Iver over
Filologien, Historien og Lovkyndigheden, og ved sin sjældne Energi
og rastløse Flid bragte han det snart saa vidt, at han ikke alene
som Filolog og Historiker ydede noget for sin Tid højst agtværdigt,
men ogsaa som lovkyndig erhvervede sig saa grundige
Kundskaber i Natur- og Folkeret, i Romerret og dansk-norsk Ret,
at han 1710 udnævntes til Højesteretsadvokat. Efter nogle Aars
hæderlige Praxis blev han ganske uformodet og uden at have søgt
derom beskikket til Borgmester i Helsingør. I denne Stilling
virkede han hæderlig, fortsatte derhos sine historiske og filologiske
Studier, dyrkede ogsaa nordiske Antikviteter og samlede sig et for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free