Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bülow, Frants Christopher, 1769-1844, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Der indeholdes i disse tørre Data noget mere end den blotte
Meddelelse om en af sin Konge højt begunstiget Undersaat.
Linjerne ere tillige dragne om et paa sin Vis enestaaende
Levnedsløb, saa vist som der næppe er nogen her hjemme, der i
henved et halvt Aarhundrede fra Yngling til Olding, fra Lieutenant
til General, som Ven og Raadgiver har været knyttet saa nøje
til en Fyrste, som B. til Frederik VI. Men Lys og Skygge ere
blevne noget ulige fordelte i dette lange Tidsrum, og en Karakteristik
af B.s Virksomhed kan ikke gives under ét. Indtil 1807 maa
han vistnok siges at være sin fremskudte Plads fuldt voxen.
Statelig af Ydre, vindende af Væsen, elskværdig og velvillig af
Karakter var han som selvskreven til Adjudant, og næppe kunde
Kronprinsen i den rastløse og omfattende organisatoriske
Virksomhed, som han udfoldede i Aarhundredets første fredelige Aar,
have fundet en mere ihærdig og duelig Medhjælper. – Men de
følgende Aar indtil Napoleons Fald bleve uheldsvangre for B.s
som for hans kongelige Herres Prestige. En stor, i flere
Henseender fortrinlig Hær stod samlet under Kongen som Overgeneral
med B. som Generalstabschef, men dens Hovedstyrke forblev
uvirksom paa Sjælland 1808-9, da der paa en næsten mirakuløs Maade
aabnedes Udsigt for Danmark til at gjenvinde de siden
1658 tabte danske Lande øst for Øresund, og et lignende Skuespil
gjentog sig paa Fyn 1813-14, da det gjaldt om at føre et
afgjørende Slag for Norges Bevarelse mod den i Hertugdømmerne
fremtrængende Carl Johan. I Nationen opvakte dette Forhold,
som man tilskrev Kongens militære Raadgiveres Uduelighed, stor
Harme, og «de røde Fjer» blev som bekjendt for lange Tider det
spottende Øgenavn for den danske Generalstab. End tydeligere
adresseret er Frederik af Hessens skarpe Udtalelse i Brev til
Kongen ved Udgangen af 1813: «Gud forlade den, der har raadet
Deres Majestæt til at gaa bag Lille Bælt; han har opofret sit Fødeland,
Armeen og Deres Majestæts Sikkerhed.» At lade Ansvaret
saaledes udelukkende tynge paa B. er selvfølgelig en Uretfærdighed,
da det var Kongen, der kommanderede, men B. kan ikke, henset
til den Stilling, han beklædte, frikjendes for at have væsentlig Lod
og Del i en Krigsplan, der i disse bevægede Aar ingen Sinde for
Alvor bragte Hæren i Berøring med Fjenden.
Da de politiske Bølgeslag, der saa stærkt havde rystet det
danske Statsskib i dets Fuger, 1815 vare stillede af, gjenvandt B.
sin tidligere Ligevægt. Uden nogen Sinde at være Medlem af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
