- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
283

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bülow, Frants Christopher, 1769-1844, Officer - Bülow, Frederik Ludvig Ernst Baron, 1738-1811, Diplomat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Statsraadet opnaaede han efterhaanden paa alle Omraader, maaske med
Undtagelse af de rent finansielle, en aldeles overvejende Indflydelse.
Til ham som Generaladjudant henvendte sig enhver, der ønskede
Foretræde hos Kongen, Gunst eller Gave; Landetaten blev mere
og mere hans udelukkende Domæne; i Søetaten havde han det
afgjørende Referat; i alle intimere indre og ydre politiske
Anliggender tog Kongen ham med paa Raad. Han var Hoffets
Grandseigneur, præsiderede ved Taffelet og førte Konversationen an,
– en fremmed maatte tro, at han var Kongen. Mere end
besynderligt under Saadanne Vilkaar vilde det være, om menneskelig
Svaghed ikke skulde have gjort sig gjældende hos B., og som han
og Kongen ældedes, gik vel heller ikke alt, som det burde, men
det er dog Smaating, der ikke ville kunne rokke hans Eftermæle
som en sin Konge lige til det sidste hengiven og ualmindelig
trofast Tjener. En smuk, næsten rørende Bekræftelse herpaa lod
Christian VIII give ved Frederik VI’s Ligfærd i Roskilde, hvor
den gamle General, hvis Magt nu var borte, og for hvem ingen
Hofmand mere bøjede Ryg, personlig kommanderede de Æressalver,
der af Livgarden til Fods bleve afgivne over den afdøde.

B. ægtede 4. April 1803 Sophie Eleonore Baronesse Selby, f. 22.
Sept. 1785 d. 9. Febr. 1842, Datter af Kammerherre, Major Carl Baron
Selby og Birgitte Christine f. Borre. Han døde i Kjøbenhavn 12.
Marts 1844 og ligger begravet paa Assistens Kirkegaard.

Øst, Archiv f. Psychologie, Hist. osv. VIII.
Meddelelser fra Krigsarkiverne I-III.

S. A. Sørensen.


Bülow, Frederik Ludvig Ernst Baron, 1738-1811, Diplomat.
Han var Søn af Landraad i Lyneborg Georg Vilhelm
Baron B. til Göddenstedt og Eleonore Charlotte f. v. Grote; i sin
tidlige Ungdom kom han til det danske Hof, blev Generaladjudant
og Staldmester 1768, Ridder af Danebrog 1769, var 1773
Jægermester i Oldenborg og Delmenhorst, blev 1789 udnævnt til
Gesandt ved Hoffet i Portugal, men afgik ikke her til, blev 1792
Gesandt ved det kursachsiske Hof, 1793 Gehejmeraad, tilbagekaldt
1798. To Aar senere blev han beskikket til Gesandt ved Hoffet
i Neapel, men da han ytrede Ønske om ikke at afgaa her til, blev
han atter, 1801, Gesandt i Dresden, hvor han døde 10. Sept. 1811.
I Aaret 1762 havde han ægtet Anna Sophie Grevinde Danneskjold-Laurwigen
(f. 1745 d. 1787).

Manthey, Ridderes Levnetsløb 1809-17.

P. Brock.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free