- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
379

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carlsen, Carl Christian, 1812-65, Skolemand - Carlsen, Carl Peder August Schlichting, f. 1852, Landskabsmaler - Carlsen, Charles Ivan Theobald, 1835-61, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Carlsen, Carl Christian, 1812-65, Skolemand,
er født 12. Jan. 1812 i Slagelse, hvor Faderen,
Hans C., var Lotterikollektør. Da hans Skolegang
i Latinskolen blev afbrudt ved Faderens Sygdom
og trange Kaar, tog han 1834 Privatistexamen ved
Jonstrup Seminarium og bestyrede derefter en af
ham oprettet Privatskole i Slagelse, indtil han i
1840 blev Lærer ved Byens Borgerskole. Fra 1860 var
han tillige Klokker ved St. Mikkels Kirke. C. var
en overordentlig virksom Mand, som ved Siden af sin
Lærergjerning deltog i Udgivelsen af «Slagelse Avis»,
var Borgerrepræsentant, Medlem af Kjøbstadforeningen
og af flere velgjørende Selskaber og derhos skrev
en Række af Skolebøger. Men især tog han levende
Del i Skolelærernes Bestræbelser for at fremkalde
en Reform af det offentlige Skolevæsen. Fra 1848-50
udgav han «Skolelærervennen» og fra 1857 til sin
Død, 13. Jan. 1865, et andet Skoleblad, «Samleren
for Skolen og Læreren». I 14 Aar bestyrede han
Slagelse Herreds Lærerforening og foranledigede
under Forhandlingerne om Skoleloven af 1856 en Række
større Lærermøder i Slagelse og Ringsted. Ved en
Hædersgave paaskjønnede Danmarks Lærere 1856 hans
Arbejde for Skolens Sag. C. ægtede 1. 17. Maj 1839
Frederikke Lovise Jørgensen (d. 16. Okt. 1857), Datter
af Skræddermester J. i Slagelse, og 2. 19. Nov. 1858
Frederikke Christiane Emilie Høyer (d. 6. Maj 1863),
Datter af Bagermester H. i Slagelse.

Erslew, Forf. Lex. Samleren for Skolen og Læreren,
Extranummer for Jan. 1865.

Joakim Larsen.


Carlsen, Carl Peder August Schlichting, 1852-1903, Landskabsmaler.
Han er født i Flensborg og
er en Søn af Kjøbmand Lorenz Christian C. og
Ida f. Schlichting. Efter at have gjennemgaaet
Kunstakademiets Skoler udstillede han i Aarene
1875-77 væsentlig Blomsterbilleder, men har
siden 1880 ved sine Landskaber, hvis solrige,
tiltalende Motiver ere hentede dels fra Jægersborg
Dyrehave og tilgrænsende Egne, dels fra Capri og
Schweits’ Alpedale og Søer, hævdet sig en smuk
Plads blandt Danmarks yngre Landskabsmalere.
– d. 27. Juli 1903.

H. R. Baumann.


Carlsen, Charles Ivan Theobald, 1831-61, Søofficer,
Søn af Toldassistent Carl Mich. C. (f. 1806 d. 1852)
og Caroline Jacobine f. Spendrup (f. 1804 d. 1859)
og født 1. Maj 1831 i Kjøbenhavn, blev Lieutenant i
Marinen 1851 og kastede sig strax over Studiet af
Artilleri; gjennemgik den militære Højskole, hvis
Afgangsexamen han med Ære bestod, til Trods for at
hans Helbred led stærkt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free