Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carstensen, William August, f. 1828, Søofficer - Carøe, Johan Frederik, 1742-1819, Borgmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Haand kan her nævnes «Japans Hovedstad og
Japaneserne» (1863), «0m Bord og i Land» (1878),
«Den gamle Skole» (Tidsbillede fra Orlogslivet,
1882), «Compte-rendu du congrès international
des Américanistes, 5. session» (1883), «Paa
Togt med Russerne» (1884) samt «Tordenskjold»
(1887), sidstnævnte med Assistance af Kapitajn
O. Lütken o. fl. C. blev gift 1862 med Emmy
Friede Holtine Sophie Grevenkop-Castenschiold
(f. 1842), Datter af Jægermester J. V. G.-C.
C. With.
Carøe, Johan Frederik, 1742-1819, Borgmester,
født i Randers 7. Nov. 1742 og Søn af Kjøbmand Hans
C. og Maren f. Schnell. Han tog dansk-juridisk
Examen 1767, blev 1769 Raadmand i sin Fødeby og
1773 Borgmester. Samtidig havde han flere andre
Embeder, i det han 1769-72 var konstitueret Byfoged
samt Herredsfoged i Sønder Hald, Øster Lisbjærg og
Rugsø Herreder og fra 1775-1814 Birkedommer
og Skriver i Dronningborg Birk, medens han 1804 gik
af som Borgmester. I de 50 Aar, i hvilke han var
Embedsmand, og af hvilke han i de 35 var Medlem af
Magistraten, opnaaede han en Indflydelse og Anseelse,
hvoraf næppe nogen før eller siden har været i
Besiddelse i Randers. Han ophjalp Kommunens slette
økonomiske Tilstand, i det han 1772 udarbejdede en
Vedtægt, i Følge hvilken Byens Jorder bleve opdyrkede
og ved Udleje kunde indbringe betydelige Summer,
saa ikke alene Gjælden kunde afbetales, men der blev
Raad til mange store Udgifter; et nyt Raadhus blev
opført 1778, St. Mortens Kirke fik et nyt Taarn 1796,
et Sprøjtehus byggedes 1800. Med store Bekostninger
ryddedes Havnen for Sten, og den opmudredes saaledes,
at efter 13 Aars Arbejde Aar 1800 større Fartøjer
kunde lægge til ved Byen. Det skyldtes ogsaa ham, at
Landevejen mod Syd, der hidtil ofte havde staaet under
Vand, nu blev farbar. Han oprettede en Spindeskole
for fattige Pigebørn, der 1789 forandredes til en
almindelig Arbejdsanstalt, hvorved alt Tiggeri blev
afskaffet, hvorom han selv skriver, at dette skete
i Randers førend i nogen anden By. Det var ogsaa
ham, der bevirkede, at det gamle Helligaandshus blev
indrettet til Latinskole og Rektorbolig, hvorved han
reddede Skolen fra at blive nedlagt. I det hele tog
Randers et stort Opsving i hans Tid baade i Henseende
til Handel og Industri. Om hans Interesse for denne
sidste vidner en trykt Indberetning fra ham til
Selskabet for indenlandsk Kunstflid, af hvilket han
var korresponderende Medlem. Han karakteriseres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
