- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
468

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christensen, Christian Thomsen, f. 1832, dansk Amerikaner - Christensen, Claus (Nicolaus) Heinrich, 1768-1841, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

imod Richmond og avancerede i Okt. til Major. I 1863 var han
i New-York under Pøbeloptøjerne, der underkuedes med den yderste
Strænghed, og Aaret efter blev han knyttet til sin højagtede Chef
General Canby, hvem han fulgte, først til Krigsministeriet i
Washington, dernæst til Vest Mississippi Divisionen som Stabschef og
Generaladjudant, endelig i 1865 til Mobile i Alabama. Ved Krigens
Slutning var han Oberst med Brigadegenerals Titel og modtog en
Æressabel af Kammerater. Det manglede ikke paa Opfordringer
til ham om at blive i den militære Tjeneste, men efter den gode
Sags Sejr følte han sig ikke længere kaldet til denne Virksomhed
og begyndte frejdig igjen paa Forretningslivet. Han har i dette
haft Lykken med sig, om end ikke uden Perioder af Modgang og
Skuffelse, og har nu i 9 Aar været den første Tillidsmand i det
store Bankierfirma Drexel, Morgan & Co. i New-York.

General C. er fuldt ud bleven Amerikaner og er nu saa nøje
knyttet til det nye Land, at alle tidligere nærede Tanker, om en
Gang at vende tilbage til Danmark vistnok ere opgivne. Men er
han end en god og pligtopfyldende – det kan tilføjes: en anset
og indflydelsesrig – amerikansk Borger, saa har han dog bevaret
den mest glødende Kjærlighed til sit Fædreland. Denne Følelse
har paa mange Maader givet sig Vidnesbyrd, ikke blot i de Aar
(1869-73), hvor han var dansk Konsul i New-York – under
Ministerresident F. Billes Fraværelse som Gouvernør i Vestindien
tillige Chargé d’affaires ad interim og fungerende Generalkonsul –,
men til enhver Tid har han været den hjælpsomste og velvilligste
Støtte for Landsmænd, der som han selv søgte at bryde sig en
Bane hinsides Atlanterhavet. Ingen udvandret dansk har i de
forenede Stater opnaaet en mere anset Stilling, og ingen er
forbleven mere trofast imod Danmark. Det var navnlig Erkjendelsen
heraf, som ved hans første Besøg i Danmark efter Krigen bragte
en talrig Kreds af ansete Mænd til 2. Juni 1870 at hædre ham
ved et Festmaaltid. I New-Yorks Forretningsverden er han lige
saa bekjendt som vel anset. Han kommanderede i 4 Aar som
General en Brigade af Brooklyns Borgervæbning og fra 1884 i
nogle Aar hele Divisionen.

Illustr. Tid. X, 337.

C. St A. Bille.


Christensen, Claus (Nicolaus) Heinrich, 1768-1841, Officer.
Han var Søn af Amtsinspektør i Cronshagen ved Kiel Las C.
(d. 1791, 72 Aar gammel) og Hustru, f. Ernst, og blev født i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:56 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free