Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Carl Frederik August, Hertug af Augustenborg, 1798-1869 - Christian Frederik, s. Christian VIII (ovfr. S. 515) - Christiane, 1626-1670, Datter af Christian IV og Kirstine Munk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tider vandt et Navn i vort offentlige Liv;
at disse Evner hos ham vare forenede med
den høje Byrd og de ualmindelige Forhold, i
hvilke han var stillet, gjør ham til en af de
mærkeligste Personligheder i vor nyere Historie.
A. D. Jørgensen.
Christian Frederik, s. Christian VIII (ovfr. S. 515).
Christiane, 1626—1670, Datter af Christian IV og Kirstine Munk,
fødtes 15. Juli 1626 paa Haderslevhus. Allerede 1636,
kun 10 Aar gammel, bortlovedes hun af Kongen til
Hannibal Sehested. Brylluppet fejredes dog først
6. Nov. 1642 i Kjøbenhavn, under Udfoldelse af stor
Pragt. Hendes Ægtefælle var i Foraaret s. A. bleven
udnævnt til Statholder i Norge, og hun tog derfor
ligesom han Ophold paa Akershus, indtil hans Fald
1651 berøvede dem begge deres Magt og Rigdom. Hun
selv maatte 6. Okt. 1651, efter at være kommen fra
Norge til Kjøbenhavn, for sit Vedkommende underskrive
en Erklæring, der stadfæstede hendes Mands i Juni
udfærdigede Revers om Afstaaelsen af hans norske
Godser. I de nærmest følgende Aar opholdt hun sig
den meste Tid i Hamborg, men besøgte dog ofte sin
Moder paa Boller i Jylland. Hendes Stilling var alt
andet end glædelig. Efter sit eget Sigende havde hun
aldrig været afholdt af sine Søstre, Ulykken forsonede
dem ikke, og Bitterhed og Hadefuldhed synes at have
præget hendes Stemning. Men heller ikke Forholdet
til hendes Mand var godt. Medens han var paa Rejser,
havde han efterladt hende i yderst slette pekuniære
Omstændigheder i Hamborg, hun hævnede sig ved at sælge
hans Gaard og Møbler og tænkte paa at forlade ham,
hvad hun dog opgav paa Forestilling af sin Moder. I
1658 vendte hun tilbage til Danmark i Anledning
af sin Moders Død, og ligesom sin Mand tog hun
fra Avg. s. A. Ophold i Carl Gustavs Lejr uden for
Kjøbenhavn. Hendes Tanker vare her stærkt optagne
af Ønsket om at faa udslettet den Krænkelse, der var
tilføjet hende ved, at det var forbudt hende ligesom
hendes Søstre at føre Titel af Grevinde af Slesvig
og Holsten. Da hendes Mand i Sommeren 1660 blev tagen
til Naade af Frederik III og hurtig steg til fornyet
Magt, opnaaede hun ganske vist ikke Anerkjendelse af
sin Grevindetitel, men i Maj 1662 fik hun dog et nyt
Vaaben, hvorefter hun skrev sig Grevinde. Ved Skiftet
efter sin Moder havde hun faaet Gaardene Tybrind,
Vejlegaard og Lundegaard. Hun opholdt sig paa den
sidstnævnte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
