Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clausen, Henrik Nicolai, 1793-1877, Theolog og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
politisk Heterodoxi i Bogen, og Dr. Rudelbach, Provst Engelbreth,
Stiftsprovst R. Møller, Præsten J. Hornsyld og andre toge Luthers
Person og Lære i Forsvar over for C.s skarpe og dristige Ytringer.
R. Møller var den eneste, som fik et udførligere Svar. Han havde
appelleret til menige Kristnes Dom, men C. hævdede, at en saadan
Appel «er aldeles illegal i Videnskabens Republik, hvor ingen
Jury af agtbare Borgermænd kan erkjendes som kompetent
Dommeravtoritet». Mellemværendet mellem ham og hans Modstandere
var efter hans Mening et Stridsspørgsmaal, der kun hørte hjemme
for et theologisk Stjærnekammer.
Den Injurieproces, han havde anlagt mod Grundtvig, endte
30. Okt. 1826 med en Dom, som vel erklærede de af Grundtvig
brugte fornærmelige Udtalelser for døde og magtesløse, men som
dog kun paalagde den indstævnte en forholdsvis ringe Bøde, fordi
Retten fandt, at det hvasse Angreb skyldtes Iver for Sandheden
og ikke Lyst til at krænke C.s borgerlige Ære. Efter at denne
Dom var fældet, tav Grundtvig, men J. C. Lindberg tog fat, og
med ham udspandt der sig en fleraarig Fejde, som gjentagne Gange
gav C. Lejlighed til at belyse, hvad han med et fælles Navn
kaldte den theologiske Partiaand. En «kirkelig Ildaand» som
Grundtvig kunde han dog holde noget til gode, men over for
Lindbergs «snigende Kunstfærdighed i at bringe Kjætterier ud af
et hvilket som helst Stof ved methodisk Anvendelse af alle
Jesuitismens Kunstgreb» stod han forbavset og forarget. Og Lindbergs
mange Smaaskrifter «med pikante Titler og nærgaaende Sigtelser»
vare ham efter hans eget Sigende i høj Grad ubehagelige.
Det store Sammenstød med Grundtvig og Guerillaen med
Lindberg fik afgjørende Betydning for C.s Forhold til Omverdenen.
Han havde af Naturen Utilbøjelighed til at lægge sine Tanker og
Følelser frem «paa en Præsentertallerken», og denne Oplevelse
gjorde ham end mindre meddelsom om det, der hviler i Sjælens
dybe Bund. Han lod herefter sin Tanke gaa lange Veje, før den
traadte frem for Offentligheden, og fremlagde først Udbyttet af
sine Overvejelser, naar Gjæringsprocessen var overstaaet. Men han
lod ikke Hænderne synke for at hengive sig til ufrugtbare Klager.
Sangviniker, som han var, haabede han paa Høst af sin aandelige
Udsæd, naar Foreningen af den frygtløse Kritik og den inderlige
Christustro havde gjort det af med den kirkelige Orthodoxi. En
lang Række af større og mindre Skrifter og livlig Deltagelse i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
