Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clementsen, Niels, -1518, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Clementsen, Niels, —1518, Rigsraad, var vistnok
foruden den omtrent samtidige Rigskansler Niels
Arenfeldt (s. I, 318) den eneste Mand af ringe
Herkomst, der ad verdslig Vej vides at have opnaaet et
af de ellers for Medlemmer af Højadelen forbeholdte
Rigsraadsembeder. Om han, som tidligere antaget, var
af egentlig ufri Slægt, er vel tvivlsomt; snarere
har han tilhørt den kun lidet kjendte Adelsslægt,
hvis Vaaben han førte, og af hvilken en Væbner Godske
Nielsen endnu nævnes 1474; men da han lige fra sin
første Fremtræden til sin Død snart betegnes som
Adelsmand, snart som ufri, og begge Dele endog af
selve Regeringen, kan han næppe have erholdt Adelsbrev
af Kongen, hvorimod sikkert særegne Omstændigheder ved
hans Fødsel — saasom en illegitim Forbindelse mellem
Forældrene eller en Mesalliance enten fra Faderens
eller Moderens Side — have bevirket den Særstilling
mellem den frie og den ufrie Stand, som han bestandig
indtog. N. C. nævnes første Gang 1490 og kaldes
da strax Væbner; det følgende Aar var han kongelig
Skriver, i hvilken Stilling han i høj Grad vandt Kong
Hans’ Yndest, og blev lidt efter lidt en meget betroet
Mand. Han forlenedes med Hind, Ulvborg og Vandfuld
Herreder samt fra 1505 med Forstanderskabet i Ring
Kloster; desuden var han Tolder i Aalborg, men den
kongelige Tjeneste andensteds lagde saa stærkt Beslag
paa hans Tid, at Kongen det nævnte Aar maatte give ham
Fuldmagt til at lade Tolden oppebære af en anden, og
endnu inden Aarets Udgang maatte han formodentlig helt
fratræde denne Stilling, thi da blev han beskikket
til Landsdommer i Nørrejylland, Lensmand paa Kalø
med underliggende 5 Herreder (foruden de 3, han i
Forvejen havde, og nogle mindre Len) og Rigsraad. Da
ogsaa Dronning Christine indsatte ham til sin Foged i
Rugsø og Hids Herreder, ligesom han var betroet flere
Bispelen, vil det let ses, at N. C. ikke ene skyldte
Kongegunst den fremragende Stilling, han nu indtog,
men at han maa have været i Besiddelse af lige saa
megen Dygtighed og Paalidelighed som Held, og derom
vidner ogsaa hans store private Virksomhed. Fra
sine ukjendte Forældre eller samlet ved egen Flid
besad N. C. en ikke ringe Formue i rede Penge, med
hvilken han drev en for den Tid aldeles storartet
Omsætning, saa at han efterhaanden ved Kjøb og Pant
erhvervede meget betydeligt Jordegods i Jylland,
saavel ufrit som frit, deriblandt Avnsbjærg og flere
mindre Hovedgaarde. Skjønt han navnlig i Kong Hans’
Tid synes at have staaet paa en ret venskabelig Fod
med en stor Del Medlemmer af den højere og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
