Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cormaillon, Charles Damas, -1712, Officer - Cornelisen, Christian, -1684, Gouvernør i Guinea - Cortzen, Carl Johannes Otto, f. 1828, Pianist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til denne Stilling føjede sig mange Værdigheder,
og C. blev efterhaanden Gehejmeraad,
Deputeret i Politiretten, Kommitteret i Politi- og
Kommercekollegiet og Direktør for Krigshospitalet. Han
fik saaledes ikke Lejlighed til selv at tage Del i
de videre Krigsbegivenheder i den store nordiske
Krig, men da man efter det ulykkelige Slag ved
Helsingborg 1710 trængte til en erfaren Mands
Bedømmelse af Forholdene, blev C. sendt der til
Dagen efter Slaget, i det han tillige havde Ordre
til eventuelt at overtage Kommandoen. Han vendte
imidlertid tilbage Dagen efter, efter at have
givet Ordre til at rømme Byen. C. døde 7. Maj 1712.
P. F. Rist.
Cornelisen, Christian, —1684, Gouvernør i Guinea.
Om hans Herkomst og Livsvilkaar vides intet eller lidet,
før han o. 1661 blev Overkjøbmand eller Gouvernør
for de danske Besiddelser paa Guineakysten og
Kommandant paa Fortet Christiansborg. Her gjorde
han sig ikke alene fortjent ved at sætte de nylig
anlagte Fæstningsværker i en fuldkommen Stand, men
overhovedet ved Konduite, Troskab og Vindskibelighed,
hvorved han meget fremmede Handelen. Ganske særlig har
han imidlertid efterladt sig et godt Navn ved sin for
hine Tider højst ualmindelige Godhed mod de indfødte
sorte, hvem han behandlede som en Ven og Fader,
hvilket disse ogsaa i rigt Maal paaskjønnede. De
skulle saaledes gjentagne Gange have reddet hans Liv i
hine paa lumske Overfald rige Tider, og da han efter
6 Aars Tjeneste rejste fra Guinea, fulgte Kongen
af Akkra med sine Dronninger, sit Raad og mange af
Folket ham til Stranden med store Æresbevisninger,
ligesom det blev almindeligt blandt Negrene at opkalde
deres Børn efter ham. 1658 havde han faaet kongeligt
Brev paa at maatte vies i Huset. Sandsynligvis var
dette Indledningen til hans ulykkelige Ægteskab med
Maria Morjan, hvilket paa Grund af hendes Utroskab,
medens han var i Guinea, ophævedes ved Højesteretsdom
1668, hvorefter hun fik Tilhold om at forlade
Kjøbenhavn. 1670 indlod C. sig i nyt Ægteskab, med
Anne Jensdatter Grove (f. 1630 d. 1705), Enke efter
Tolder i Christiansstad Jonas Clausen Heinemark, og
1673 fik han paa Admiral Henrik Bielkes Anbefaling
Bestalling som Fyringsforvalter, en Stilling, der
havde været i hendes Faders og Broders Hænder siden
1629, hvorved han for en fast aarlig Betaling paatog
sig at vedligeholde Fyrene i Danmark, nemlig Skagens
og Anholts. 1682 altereredes C. meget ved at erfare,
at Maria Morjan efter at have flakket om i Udlandet
mod Kongens Forbud havde nedsat sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
