- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
127

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Daa, Claus, 1579-1641, Rigsadmiral

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Daa, Claus, 1579-1641, Rigsadmiral, Søn af Oluf D. og
Dorthe Henriksdatter Friis. Han fødtes paa Faderens
Gaard Ravnstrup paa Sjælland 10. (ell. 6.) Avg. 1579,
blev sat i Sorø Skole og derefter i en Alder af 12
Aar sendt til Udlandet, hvor han især opholdt sig
en længere Tid i Genf. Han kom hjem til Christian
IV’s Kroning 1596, men rejste det følgende Aar
paa ny til Schweits og Frankrig og kom først hjem
1599. Fra 1600-3 var han Hofsinde hos Kongen, blev
1606 Lensmand paa Skivehus og 1609 Lieutenant ved
den røde Fane af den jyske Rostjeneste. Som saadan
deltog han med Hæder i Kalmarkrigen og blev udnævnt
til Ritmester. 1613 ombyttede han Skivehus med
Throndhjem Len, dette atter 1620 med Vestervig og
dette igjen 1624 med Dragsholm. I samme Aar var han
en af Kommissærerne, der skulde undersøge, hvor meget
Kronens Bønder paa Sjælland kunde give i Erstatning
for Hoveriets Afløsning. 1625 blev han Medlem af
Rigsraadet. 1626 var han Krigskommissær i Tyskland og
Sendebud til Fredsmødet i Brunsvig, men i Avg. maatte
han paa Grund af Sygdom forlade Tyskland; ogsaa 1627
hindrede Svagelighed ham i at efterkomme Kongens
Ønske om paa ny at komme til Krigsskuepladsen. Trods
disse Tillidshverv synes han ved flere Lejligheder
som Medlem af Rigsraadet at være traadt i bestemt
Modsætning til Kongens Politik. Han hævdede saaledes
1628 enhver enkelt Adelsmands Ret til at give sit
Samtykke til Kontributioner, og i 1630 synes han at
have været en af Talsmændene inden for Rigsraadet
for at opfordre Kongen til Forlig med Hamborg, i alt
Fald overbragte han sammen med Christian Thomesen
Sehested Kongen en Skrivelse i denne Retning. Ikke
desto mindre blev han netop paa denne Tid af Kongen
udnævnt til Rigsadmiral og aflagde Ed som saadan
25. Juli; saaledes blev det hans Sag under Kongen som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free