- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
128

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Daa, Claus, 1579-1641, Rigsadmiral - Daa, Claus, 1640-78

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

højstkommanderende at føre den Flaade, der
6. Avg. lettede fra Kjøbenhavn for at angribe den
hamborgske Flaade, der blokerede Glückstadt. Det var
Kongens Hensigt ved et hurtigt Angreb at splitte
sine Modstandere, men Storme opholdt Flaaden,
saaledes at Hamborg fik Tid til at sætte sig i bedre
Forsvarsstand. 4. Sept. begyndte paa Elben en 4 Dages
heftig Kanonade; Resultatet blev, at den hamborgske
Flaade dreves tilbage, og Blokaden af Glückstadt
hævedes; men Kongen var ikke fornøjet med C. D.s
Holdning, han bebrejdede ham skarpt hans Vaklen og
antydede, at hans Stemning mod Krigen med Hamborg
havde paavirket hans Adfærd. Det bør dog bemærkes,
at C. D. ikke havde haft nogen Fordannelse til sin
Stilling som Rigsadmiral.

I 1631 sendtes han sammen med Frederik Günther som
Gesandt til Haag. Han skulde dels søge at mægle Fred
mellem Generalstaterne og Spanien, dels forhandle
med en engelsk Gesandt om Fornyelse af Forbundet med
England og om Udbetaling af Subsidier.
C. D. optraadte med megen Pragt og havde 6 kongelige
Drabanter om sig foruden et stort Følge, men denne
Pragt synes kun at have fremkaldt ironisk Spot,
og Sendelsen førte ikke til noget Resultat. Derimod
fik han selv en Guldkjæde til Værdi af 1800 Gylden.
I 1632 var han Sendebud ved Landdagen
i Rensborg, blev 1633 Ridder og fungerede
flere Gange ved de norske Herredage. – Af hans
Godser kan nævnes Borreby og Holmegaard paa Sjælland,
Fravgdegaard paa Fyn og Bonderup i Jylland. Han
opførte Hovedgaarden paa Holmegaard 1635. Han
havde 22. April 1604 ægtet Dorthe Henriksdatter
Below; efter hendes Død 1609 ægtede han 2.
Maj 1613 Ingeborg Valdemarsdatter Parsberg.
Han døde 30. Marts 1641.

Hans Mikkelsen, Ligprædik, over C. D., 1641.
Danmarks Adels Aarbog 1890, S. 175.
Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 45 f.

J. A. Fridericia.


Daa, Claus, 1640-78, Søn af ndfr. nævnte Oluf D. til
Holmegaard og Fru Anne Brahe, var født paa Mattrup
10. Nov. 1640. Han ejede Krængerup (nu Frederikslund)
og Vedtoftegaard (hvis Navn han fik ændret til
Brahesholm) i Fyn og tilforhandlede sig desuden
1671 Part i Næs i Jylland, som han, efter at have
udløst sine Medejere, 1673 fik Bevilling til at kalde
Daasborg (nu Lindenborg). D. synes at have været en
meget svag Karakter; som ugiftlod han sig styre af sin
dygtige Søster, Jomfru Christence D., og ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free