Print (PDF) - On this page / på denna sida - Dorothea, 1511-71, Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
<chapter name="Dorothea, 1511-71, Dronning"> Dorothea, 1511-71, Dronning, Datter af Hertug Magnus af Sachsen-Lauenborg og Cathrine af Brunsvig, blev 1525 gift med Hertug Christian af Slesvig og Holsten. Brylluppet stod i Lauenborg, men overværedes ikke af Brudgommens Fader, Frederik I, der kun uvillig havde givet sit Minde til Ægteskabet. Mellem den gamle Konge og Sønnens Svigerfader var Forholdet yderst fjendtligt, og Hertug Christian selv synes ikke at have staaet paa nogen fortrolig Fod med sin Fader. Det unge Ægtepar boede i de første Aar paa Haderslev og Tørning, temmelig knapt aflagt af den sparsommelige Fader. Et Haab om at overtage Statholderskabet i Norge, hvor Christian og D. opholdt sig 1529, glippede snart, og først Faderens Død 1533 aabnede gunstigere Udsigter for D. og hendes Husbond. Under den nu følgende urolige Tid opholdt D. sig dels i Hertugdømmerne, dels hos sine tyske Slægtninger. Christians Tronbestigelse og den heldige Udgang af Grevefejden bragte en Afslutning paa de trange og vanskelige Tider, og 1537 kronedes D. med sin Ægtefælle i Kjøbenhavn til Danmarks Dronning. D.s ydre Livsforhold frembyde ikke ejendommelige eller store Begivenheder. Hun fødte sin Mand 2 Døtre og 3 Sønner; hun havde den Glæde at følge sin ældste Datter, Anna, 1548 paa dennes pragtfulde Brudetog til Sachsen; efter sin Husbonds Død (1559) tog hun Ophold paa sit Livgeding Kolding, hvorfra hun aarlig foretog Rejser til sine Døtre (Anna og Dorothea) og Svigersønner i Tyskland, og paa Sønderborg Slot døde hun 1571 efter et Liv, som sikkert ikke svarede til hendes højtflyvende Tanker og Forhaabninger. Med større Interesse dvæler man derimod ved den ejendommelige Karakter, som lyser ud af hendes Breve, og man faar her Indtrykket af en overlegen Kvindeskikkelse, hvis Virksomhedstrang giver sig Luft i alle mulige Forhold uden ret at faa Lejlighed til at trænge igjennem. Det 16. Aarhundrede er rigt paa kraftige og ejendommelige Kvindetyper. Rundt om paa Evropas Troner møde vi en Række af energiske, fra Karakterens Side skarpt udprægede Kvinder, hvis Liv og Gjerninger have sat dybe Mærker i deres Landes Historie: en Cathrine af Medici, en Elisabeth, Maria Stuart, Christine af Lothringen, Margrethe af Navarra osv. Fælles for alle disse Kvinder er en umættelig Magtbegjær, støttet af en sprudlende Livslyst, af sunde og kraftige Legemer, der sætte dem i Stand til at leve en Mands udadvendte og energiske Liv. Hvor gjærne havde ikke D. sluttet sig til denne Række af udmærkede Kvinder. Hun besad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>