- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
307

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dorothea, Kurfyrstinde af Pfalz, 1520-80 - Dorothea, Hertuginde af Preussen, 1504-47

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nederlandenes Hof. Ligesom Søsteren Christine (III,
573) blev hun benyttet af Kejser Carl V som et Middel
til at realisere hans politiske Planer. I Sept. 1535
blev den unge i5aarige Kongedatter gift med den
53aarige Pfalzgrev Frederik, der var en god Ven af
Habsburgerne, en dygtig Kriger, men hidtil en uheldig
Bejler, hvis Forsøg paa at indtræde i Ægtestanden var
slaaet fejl ikke mindre end 7 Gange. Brylluppet stod
i Heidelberg, hvorhen Ægteparret senere flyttede
som Kurfyrste og Kurfyrstinde efter Broderens
Død. Med D.s Haand fulgte ogsaa hendes formentlige
Rettigheder til Danmark og Norge, som man kunde
nære Haab om at faa virkeliggjorte ved Kejserens
Hjælp. Den følgende Tids Historie frembyder da ogsaa
talrige Efterretninger om større og mindre Forsøg
fra Frederiks og D.s Side paa at sætte deres Planer
paa de 3 nordiske Riger igjennem, men stadig uden
Resultat. Efterhaanden svækkedes ogsaa Interessen og
Kraften, Kejseren sluttede Freden i Speier (1544),
Frederik blev Kurfyrste i Pfalz, og Ægteskabet
forblev barnløst. Vel gik ingen af Christian II’s
Døtre ind paa at give Afkald paa deres formentlige
Rettigheder mod Udbetalingen af en stor Sum Penge,
men man vovede heller ikke stort for at vinde den høje
Indsats. 19. Febr. 1556 døde den gamle Kurfyrste, og
D. sad nu som Enke i sit 36. Aar. Der var Tale om nyt
Ægteskab, saaledes nævnedes en Søn af Landgrev Philip
af Hessen og den bekjendte Markgreve af Brandenborg
Albrecht Alcibiades. Men den sidstnævnte døde allerede
1557, og D. forblev Enke, ligesom hun heller ikke
oftere gjorde Forsøg paa at gjøre sine Rettigheder
gjældende. 31. Maj 1580 døde hun i Neumarkt. Hun siges
at have været endnu mere ødsel end hendes Ægtefælle,
der skildres som en «jovial Epikuræer».

(Norsk) Hist. Tidsskr. II, 49 f. 54 ff.

Mollerup.


Dorothea, Hertuginde af Preussen, 1504-47,
Datter af Frederik I og Anna af Brandenborg. Efter Faderens
Tronbestigelse var der Tale om et Ægteskab mellem
D. og den engelske Tronprætendent Hertug Richard
af Suffolk, der støttedes af Kong Frands I af
Frankrig. Men denne Plan blev hurtig opgivet, og
andre Forsøg paa at knytte Ægteskabsforbindelse
med nordtyske Fyrster vare allerede strandede, da
Hertug Albrecht af Preussen, forhen Stormester for
den tyske Orden, nu Lenshertug under polsk Højhed,
1525 meldte sig som Frier. Forlovelsen blev væsentlig
bragt i Stand af Kong Frederiks tyske Kansler Wolfgang
v. Utenhof; 12. Febr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free