Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dorothea, Hertuginde af Preussen, 1504-47 - Dorothea Elisabeth, 1629-87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1526 blev Ægteskabskontrakten beseglet. D. fik en
Medgift af 20000 Gylden, hvoraf dog kun Halvdelen blev
udbetalt. 22. Juni 1526 afsejlede Prinsessen med et
talrigt og glimrende Følge til Kønigsberg. D. levede
i et lykkeligt Ægteskab med sin Husbond og
bevarede tillige stor Hengivenhed for sin Slægt i
Danmark. Imellem det preussiske og det danske Hof
var der, især efter Christian III’s Tronbestigelse,
en levende Forbindelse, som ytrede sig i en udstrakt
og meget intim Brevvexling mellem de to Hoffer. D. og
hendes Mand vare ivrige, om end undertiden noget
paatrængende, Raadgivere for Broderen og Svogeren,
og det venskabelige Forhold mellem Hertugen og Kongen
bevaredes, saa længe D. levede. 1537 overværede
Ægteparret Christian III’s Kroning i Kjøbenhavn, og
hos dem i Kønigsberg opdroges 1536-42 den unge Hertug
Hans. 11. April 1547 døde D. i Kønigsberg, i hvis
Domkirke der endnu findes et pragtfuldt Monument over
hende og hendes, først 20 Aar senere afdøde, Mand.
Allen, De tre nord. Rigers Hist. V, 243 ff.
Hist. Tidsskr. 4. R. VI.
Mollerup.
Dorothea Elisabeth, 1629-87, Datter af Kirstine Munk
i hendes Ægteskab med Christian IV. Som bekjendt havde
Kongen en Tid lang de stærkeste Grunde til at mistænke
sin Hustru for Utroskab, og D. E. (født 1. Sept. 1629)
vilde han ikke erkjende for sin Datter. Da Kirstine
Munk derfor i Jan. 1630 forlod ham og Hoffet, sendte
han Datteren efter hende, og siden opfostredes
D. E. af Mormoderen, Fru Ellen Marsvin. Denne, som
i Datterdatterens Sag tillige forfægtede Datterens,
gjorde nu i en Aarrække de største Anstrængelser
for at faa Kongen til at anerkjende D. E., men hun
opnaaede kun at opægge ham til det yderste, og
endelig gav han sin Forbitrelse baade mod Fru Ellen
og Fru Kirstine Udtryk ved (1637) at sende D. E. –
«den kasserede Frøken», som han kaldte hende – ud
af Landet, først til Hamborg og siden til Køln. Her
anbragtes hun i et Augustinerkloster for at opdrages,
men senere lod hun sig selv – efter at være gaaet over
til den katholske Tro – optage i et Karmeliterkloster
og tog Sløret (1646), hvad der naturligvis baade
var hendes Fader, Kongen, og hendes øvrige Slægt
meget imod. Under de bevægede Forhold strax efter
Kongens Død lykkedes det Svigersønnepartiet at opnaa
en Erklæring af Rigsraadet, som gik ud paa, at det
ansaa D. E. for ægte født, men denne Erklæring fik
ingen Indflydelse paa hendes ydre Stilling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
