Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drachmann, Holger Henrik Herholdt, f. 1846, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stilede højere – indtil Tragedien, men kunde af flere Grunde
ikke lykkes. Hvert Øjeblik river en Stilløshed os ud af
Stemningen – blot et Ord som «Chef» er nok til at ødelægge en
Scene –, der savnes Selvsyn eller det Studium, som kan erstatte
det (Schillers «Wilhelm Tell»): aldrig har den attiske Slette været
fed, endsige lignet «en Bondepiges brede Smil»; først og sidst,
det er ikke blevet en dramatisk Organisme, og endelig: der menes
noget andet, end der siges, og dette føles, – der tales om Attikas
Athen og menes «Nordens». Allerede i Efteraaret 1884 havde D.
i «Morgenbladet» offentliggjort Begyndelsen af en Kunstner-Roman,
der trættede ved en udsvømmende Svada og en Polemik med
Modernismens Mænd, bag ved hvilken der ikke øjnedes noget virkeligt
Hvilepunkt. Selve Romanen «Med den brede Pensel» falder
fra hinanden som Fortælling, men indeholder ganske fortrinlige
Brudstykker, som nærmest høre ind under Rejsebilleder og
Kunstbreve. Men endnu svagere end Kompositionsevnen rører
Skaberkraften sig, og nogen mindre individualiseret Skikkelse end
Heltinden havde D. ikke frembragt; Prosaen viser intet Fremskridt,
tvært imod, den har mange af sine Fortrin, men alle sine Mangler.
Ligesom ved en tidligere Udenlandsrejse havde D. fra denne
gjort et Besøg hjemme, og han forsøgte nu at gjentage «Derovre
fra» i «Danmark leve» (1885), prædikende Forlig for de stridende
politiske Partier med Sønderjylland til Baggrund og
Skamlingsbanken – for Dybbøl Bjærg – til Prædikestol. Forsøget
mislykkedes; trods det prægtige Paafund med hans allegoriske
Rejseselskab falder Bogen mat ud. Det skulde her se ud, som stod
han upartisk over Fraktionerne, men i Virkeligheden markerede
Bogen hans Overgang til Højre. Hjemkommen blev han de
ministerielle Festers Sanger og Ridder af Danebrog. Han havde
debuteret som «Socialisternes» Digter; 11 Aar senere var han naaet
til at prise de besiddendes brede Lag og true med, at Borgerskabet
skulde «jorde Mobben under Gadens Stene», – nu var han hos
Godsejerne. Lidet af dette bør tilskrives «Klogskab»; hans
uendelig sammensatte Natur havde alle disse Samfundslag i sig og
maatte vexelvis sympathisere med dem. Han er af Afstamning
Borger, af Naturel halvt en Renæssancetidens Adelsmand, halvt
en Nutidsproletar, – helt er han Kunstner.
Endnu en Gang hævede D.s Poesi sig til sin fulde Højde:
«To dramatiske Digte» (Foraar 1888). I «Esther» ere Motiver
fra «Vandenes Datter» og «Syndflodssagn» indpodede paa Stammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
