Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dybvad, Christoffer, o. 1578-1622, Mathematiker - Dybvad, Jørgen, -1612, Professor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
henkastet den endnu brændende Tande, og at denne var
falden i en Revne mellem Stenfliserne og havde antændt
noget Trækul, som man i gamle Dage havde brugt til
at fylde Hvælvingen under Kammeret med.
Foruden flere trykte Skrifter efterlod D. adskillige
i Haandskrift, deriblandt et vistnok nu tabt Værk «De
mensuris et ponderibus, tam medicis quam civilibus»,
der i Følge Dr. Thomas Bartholins Dom var affattet
med utrolig Flid og Lærdom og med en høj Grad af
mathematisk Nøjagtighed, hvorfor Dr. Rasmus Bartholin
(s. I, 563) havde til Hensigt at udgive det, noget,
der dog ikke er sket. — D. var ugift.
Danske Mag. 4. R. II, 211 ff. V, 40 ff.
H. F. Rørdam.
Dybvad, Jørgen, —1612, Professor, var født paa Gaarden
Dybvad i Gosmer Sogn, Aarhus Stift. Hans Fader,
Christoffer Eriksen, forekommer i et Kongebrev af
1550, hvori han fritages for Ægt og Arbejde, den Stund
han bor i Dybvad. Denne Mand havde to Sønner, der toge
Navn efter deres Fødested og begge med Iver kastede
sig over Studiet af de mathematiske Fag. Den ene
af dem, Erik Christoffersen D., der er bekjendt som
Forfatter af nogle danske Almanakker, døde imidlertid
i en yngre Alder, «formedelst at hans Kræfter ved
alt for megen Studering vare svækkede». Den anden
Broder, Jørgen D., erhvervede sig et, om end ikke
berømmeligere, saa dog mærkeligere Eftermæle.
Det er ikke bekjendt, naar han er født eller
blev Student, men han omtaler med Taknemmelighed
den Understøttelse, han i sin Ungdom havde nydt
af Peder Oxe, der tog sig af saa mange unge
studerende. Sandsynligvis har denne givet ham
Midler til at rejse udenlands; thi 1568 kom han til
Wittenberg, hvor han i Maj 1569 tog Magistergraden
og samme Aar begyndte sin Forfattervirksomhed med
tvende mathematiske Skrifter. Senere opnaaede han
kgl. Understøttelse, saa han kunde forlænge sit
Ophold i Wittenberg, hvor han ogsaa optraadte som
Privatdocent. Efter endnu at have besøgt Universitetet
i Leipzig vendte han 1575 tilbage til Kjøbenhavn,
medbringende en Anbefalingsskrivelse til Kong
Frederik II fra Kurfyrst August af Sachsen tillige
med et andet Brev, hvori Kurfyrsten gjorde Kongen
opmærksom paa de kalvinistiske Lærdomme, der fandtes
i Niels Hemmingsens nys udgivne Skrift «Syntagma»,
og underrettede ham om det kalvinistiske Komplot,
der nylig var opdaget i Sachsen, i det han, under Henvisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
