Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eilschov, Frederik Christian, 1725-50, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forbedrede. Det næsten eneraadende Sprogpiskeri
tjener kun til at overvælde Hukommelsen og opdrager
slet ikke Tanken, endsige Karakteren. For en stor Del
bør det derfor ombyttes med Dyrkelsen af Filosofien,
ved hvilket Udtryk E. forstaar ikke blot Tænkelære,
Sjælelære o. dsl., men efter Datidens sædvanlige
Sprogbrug ogsaa samtlige theoretiske Naturfag
(s. 2. Del af «Fruentimmerfilos.»). Men skulle disse
Fag ret øve deres Virkning, maa man ikke atter her
gjøre alt til en Hukommelsessag og lade Eleverne lære
Smaa-bøger paa Ramse, medens hverken Lærerne eller
de selv forstaa noget deraf, og til Forebyggelse
heraf vilde det være heldigt, om man i Steden for
Klasselærere («Lektiehørerne», der hver havde sin
Klasse i alle Fag) indførte Faglærere, som virkelig
havde Kjærlighed til deres Fag og forstode langt mere
deraf, end de skulde meddele Eleverne. Afskaffede man
saa end videre den pedantiske Skoletugt og indførte
et friere og ædlere Forhold mellem Lærer og Elev,
og sørgede man saa vidt muligt for, at kun de, der
virkelig havde Evne og Anlæg, kom til at studere,
vilde man se et ganske anderledes rigt Udbytte af
Skolegangen end nu.
Men ikke blot Drengenes, ogsaa Pigernes Opdragelse
skulde være en helt anden. Nu om Stunder lære de kun
alt, hvad der kan gjøre dem skikkede til at behage:
at synge, danse, tale Fransk – for at kunne besvare
Komplimenter og læse daarlige Romaner, osv. Dette er
selvfølgelig højst urigtigt. De vilde ikke i mindste
Maade sætte deres Elskværdighed til ved at lære noget
virkeligt, og da de aandelige Evner allernærmest ere
ens hos de to Kjøn, vilde der intet være i Vejen for
væsentlig at opdrage dem ens. End ikke den egentlig
videnskabelige Vej bør forbeholdes Mændene. E. vilde
langt foretrække at se en Kvinde med et venligt og
indtagende Væsen paa en akademisk Lærestol fremfor
«en bleg Mand med forlæste Øjne og Parykken paa det
ene Øre». Kvindens medfødte Ynde, mener han, vilde
sikkert virke med til, at Foredraget gjennemgaaende
blev klart og behageligt, og en ikke ringe Mængde
Pedanteri vilde sikkert ved hendes Medvirken snart
forsvinde fra den lærde Verden. «Havde jeg levet
paa de lykkelige Tider, da en Theano, en Aspasia,
en Diotime vare Læremesterinder i de alvorligste
Videnskaber, hvor skulde jeg ikke have ført mig
deres Undervisning til Nytte!» Kun i én Henseende
ønsker han ikke Pigebørnenes Opdragelse indrettet
efter Drengenes, i alt Fald som denne foreløbig er:
de skulle ikke som disse med Tilsidesættelse af
Modersmaalet overfyldes med de gamle Sprog. Vi bør
i saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
