- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
517

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Engelbretsdatter (Engebretsdatter), Dorthem 1634-1716, Digterinde - Engelhardt, Helvig Conrad Christian, 1825-81, forhistorisk Arkæolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hørende Vers tør det med temmelig Sikkerhed sættes kort efter,
at hun var bleven Enke, fra Slutningen af 1684 til Avg. 1685.

Nord. Ugeskr., udg. af Selsk. for forbedret Retskrivn. 1837, Nr. 28.
Skaar, Norsk Psalmehist. II, 1880.

J. Paludan.


Engelhardt, Helvig Conrad Christian, 1825-81, forhistorisk Arkæolog,
født i Kjøbenhavn 20. Sept. 1825. Faderen, der var
Skibsmægler, døde tidlig. Konferensraad C. J. Thomsen, i hvem
de efterladte havde en trofast Støtte, skaffede Conrad E. i en ung
Alder Plads paa et Handelskontor (Frølich) og tog ham senere til
Privatsekretær, i hvilken Egenskab E., der havde erhvervet sig
gode Sprogkundskaber, 1846 fulgte ham paa en Udenlandsrejse til
Italien. Efter Hjemkomsten fik E. paa Thomsens Anbefaling
Understøttelse af Grev Moltke-Bregentved til at forberede sig til Artium,
som han tog 1848. Hans Hovedinteresser vare Studiet af nyere
Sprog og af Kunst, for hvilken han havde et godt Øje, og da han
28. Dec. 1851 udnævntes til Adjunkt i Flensborg med Engelsk og
Fransk til Hovedfag og med Forpligtelse til at bestyre den i
Flensborg oprettede Samling af slesvigske Oldsager, var det ikke med
Thomsens Bifald; thi denne havde ønsket E. fast knyttet til de
egentlige Kunstsamlinger i Hovedstaden. Oldsager havde hidtil
ikke afvundet E. nogen særlig Interesse.

Samlingen i Flensborg voxede stærkt ved Kjøb og Gaver, men
den største Betydning fik den ved de store Mosefund fra den ældre
Jærnalder, som paa Foranstaltning af det slesvigske Ministerium
(Regenburg) bleve udgravne af E., først 1858 Thorsbjærgfundet i
Angel, senere Nydamfundet i Sundeved. Krigen 1864 afbrød
Undersøgelserne i denne Mose. Ved Fremdragelsen af de Oldtidsskatte,
Moserne gjemte fra det 4. Aarhundrede, kastedes et helt nyt Lys
over Danmarks Jærnalderskultur, og lignende Mosefund fulgte efter
i det øvrige Danmark, af hvilke E. 1865 udgravede Kragehulfundet
ved Assens og senere fortsatte de af Herbst 1859 paabegyhdte
Undersøgelser i Viemosen ved Odense.

Først ved Mosefundene begyndte E.s Studium af Arkæologien,
inden for hvilken dog hine Fund bandt hans Hovedinteresser til
Jærnalderen, væsentligst dens ældre Del, da klassisk Kunst og
Industri gjorde sig gjældende. En betydelig Række Afhandlinger
i denne Retning har E. offentliggjort i Oldskriftselskabets
«Aarbøger». De vidne om Forf.s ihærdige Flid og om megen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free