Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Ejegod, -1103, Konge - Erik Emune, -1137, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin Ægtefælle fortsatte Bodil Rejsen til Jerusalem,
men døde uden for Byen paa Oljebjærget.
E. var en smuk Mand, højere end de fleste og stærk
som faa; hans klangfulde Røst naaede i forsamlingerne
selv de mest fjærntstaaende, hans Ord huede alle,
og vennesæl sendte han Hilsener til de fraværende,
selv Hustruer, Børn og Trælle. Støttet af en
fortrinlig Hukommelse havde han tilegnet sig flere
fremmede Sprog. E. styrede kraftig og snildt, han
straffede Ugjerningsmænd haardt, men fik dog af
Folket Tilnavnet «egoth» (den altid gode), og han
efterlod som en betydningsfuld Arv til sin Søn Knud
Lavard og Sønnesøn Valdemar et lysende Minde om en
elsket og dygtig Konge. – I sit Ægteskab med Bodil
(s. II, 458) havde han kun denne Søn Knud. Men E. var
hengiven til Frillelevned, med hvilket Dronningen
skal have vist sig meget overbærende, og han havde
med Friller Sønnerne Harald Kesja, Benedict, Erik
Emune og Datteren Ragnhild.
Ræder, Danmark under Svend Estridsen og hans Sønner.
A. D. Jørgensen, Den nord. Kirkes Grundlæggelse.
Johannes C. H. R. Steenstrup.
Erik Emune, –1137, Konge, uægte Søn af Erik
Ejegod. E. sluttede sig under sin Farbroder Kong
Niels’ Regering nærmest til sin Broder Knud Lavard,
hvilken havde overdraget ham nogle Øer at styre. Da
Knud dræbtes 7. Jan. 1131, var E. ikke i Landet,
men han kom hurtig tilstede og krævede Hævn; Ærkebisp
Asser bragte dog et Forlig til Veje paa Betingelse af,
at Magnus Nielsen forlod Landet. Da dette imidlertid
ikke overholdtes, æggede E. og Halvbroderen Harald
Kesja Folket til Opstand. Svigtet af Kong Lothar af
Tyskland, hvis Venskab Kong Niels tilkjøbte sig,
maatte E. udholde en haard Belejring i Slesvig i
Vinteren 1131-32, men ved Foraarstid slap han bort,
og det lykkedes ham at slaa Magnus ved Sejerø. Snart
efter led han dog ved Onsild Bro et Nederlag og
reddedes selv kun ved Bjørn Jærnsides (Harald
Kesjas Søns) og Aage Christiernsens Tapperhed (II,
356). Imidlertid var Harald gaaet over paa Niels’
Parti, og E. kæmpede med vexlende Held imod denne og
mod Kongen, som vandt et Slag ved Værebro. E. havde
paa den Tid ægtet Sigurd Jorsalfarers forskudte Hustru
Malmfred, en Datter af den russiske Storfyrst Mstislav
eller Harald, og haabede paa Bistand fra Norge, men
Kong Magnus svigtede ham. Efter at Ærkebisp Asser
havde sluttet sig til E., forsøgte Niels et Hovedslag,
men ved Fodevig i Skaane vandt E. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
