- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
541

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Emune, -1137, Konge - Erik Lam, -1146, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pinsedag (4. Juni) 1134 en glimrende Sejer, især ved
sit Rytteri. 3 Uger efter blev Kong Niels dræbt af
Gildebrødrene i Slesvig (25. Juni 1134), og Erik
hyldedes som Konge. Det Tilnavn Harefod, som hans
tidligere Omflakken havde skaffet ham, afløstes
efter Sejren af Emune, den altid mindeværdige. Da
Harald Kesja næste Aar lod sig udraabe til Konge
paa Urnehoved Ting, fangede E. baade ham og hans
mange Sønner paa én nær og lod dem dræbe. Kort efter
førte E. sit Rytteri over Havet til Rygen og tvang
Venderne til Underkastelse og Daab, men næppe var
Flaaden sejlet bort, førend de gjenoptoge det gamle
Hedenskab. Af Kong Magnus blev E. lokket til et
Tog mod Norge, men den alvorlige Modstand, som han
mødte, nødte ham snart til at trække sig tilbage. Da
E. 18. Sept. 1137 holdt Ting ved Ribe eller Urnehoved,
traadte en Herremand, Sorte Plog, der vilde hævne sig
paa Kongen for en begaaet Uret, frem foran denne, og
da han saa, at han ikke bar Brynje, jog han sit Spyd
igjennem ham. E.s Lig begravedes i Ribe Domkirke.

E. besad flere af de Egenskaber, som udmærkede Knud
Lavard, saaledes Tapperhed, Virksomhed og Udholdenhed,
og han havde under sin Halvbroder, hvis Minde han
stadig ærede, uddannet sig til en dygtig Kriger. I
øvrigt var han denne saare ulig, og ubetænksom
Erobrelyst, Haardhed og Grusomhed plettede hans
Karakter. Med Dronning Malmfred, der overlevede ham,
havde han ingen Børn; inden sit Ægteskab havde han
med en Frille, Thunna, en Søn, Svend (Grade).

Suhm, Hist. af Danmark V.
Dahlmann, Gesch. von Dannemark.
Ræder, Danmark under Svend Estridsen og hans Sønner.
H. Olrik, Knud Lavards Liv og Gærning.

Johannes C. H. R. Steenstrup.


Erik Lam, –1146, Konge, var en Søn af Jyden Hakon,
Sunnivas Søn, en af Hovedmændene blandt Hævnerne
af Knud Lavards Mord, og Ragnhild, uægte Datter
af Erik Ejegod. Da Erik Emune dræbtes paa Tinge
18. Sept. 1137, var E. tilstede og løb frem med draget
Sværd til Kongens Forsvar, men Sorte Plog tilraabte
ham: «Stik dit Sværd i Balgen; fedt Flæsk faldt jo
dog i din Kjedel». E. blev da ogsaa som den ældste af
Kongsæmnerne valgt til Konge, men han maatte i nogle
Aar kæmpe med sin Fætter Oluf, Harald Kesjas Søn,
der gjentagne Gange satte sig fast i Skaane og gjorde
Indfald i Sjælland, indtil han efter nogle Aars Kamp
blev slaaet ved Thiute Aa i Skaane. Uagtet E. besad
stor Tapperhed, viste han ved sin Styrelse af Riget
alt andet end Kraft

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 19 16:46:20 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/4/0543.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free