- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
563

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eriksen, Vigilius, 1722-82, Maler - Erlandsen, Erland, -1276, udvalgt Ærkebisp - Erlandsen, Jacob, -1274, Ærkebisp

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Akademiet, som i hans Ungdom havde vraget ham, traadte
han ikke i noget som helst Forhold, men han havde den
Tilfredsstillelse at blive udnævnt til Justitsraad
ligesom Akademiets Direktører, naar de afgik. I sine
sidste Aar synes E. kun at have arbejdet lidet. I
Maj 1782 blev han angreben af en Inflammationsfeber,
som hurtig lagde ham i Graven. Han døde 31. Maj
nævnte Aar. Hans Enke, Ida Christine f. Bassebech,
overlevede ham i mange Aar og døde først 1809.

Hennings, Essay hist. sur les arts en Danemark S. 145.
Weilbach, Konstnerlex.
Meier, Fredensborg S. 178.
Adresseavisen 10. Juli 1782.
Thiele, Kunstakad. og Heststatuen S. 105.

F. J. Meier.


Erlandsen, Erland, –1276, udvalgt Ærkebisp, var en
Broder til ndfr. nævnte Ærkebisp Jacob E.; han nævnes
som Kannik i Lund 1256 og som Ærkedegn 1262. Ligesom
andre Medlemmer af denne Slægt stillede han sig under
Broderens Kamp mod Kongerne Christoffer og Erik paa
disses Side, og eftersom han ikke overholdt det Landet
paalagte Interdikt, lyste den pavelige Legat Guido
«E., som giver sig ud for Ærkedegn,» i Band (1267). Da
Jacob E. døde 18. Febr. 1274, blev E. E. vistnok ved
Kong Eriks Indflydelse valgt til hans Efterfølger
15. April s. A. Inden den pavelige Stadfæstelse var
erhvervet, døde han imidlertid 23. Avg. 1276.

Weeke, Lunde Domkapitels Gavebøger.

Johannes C. H. R. Steenstrup.


Erlandsen, Jacob, –1274, Ærkebisp. J. E.s Forældre
vare Erland og Cæcilia, en Datterdatter af Sune
Ebbesen (ovfr. S. 397). Om hans Ungdom vides intet,
men- efter al Sandsynlighed har han ved Studier i
Udlandet forberedt sig til gejstlig Virksomhed,
i hvilken han første Gang omtales 1245 og netop
sorn inddraget med i den Kamp mellem Kirkemagt og
Konge, som han senere selv saa hensynsløst skulde
føre. Der var opstaaet Strid mellem Kong Erik og Niels
Stigsen, Bisp af Roskilde, og denne maatte drage i
Landflygtighed. Kongen havde valgt J. E., som da var
Domprovst i Lund, til sammen med en anden gejstlig
at tale hans Sag paa det almindelige Koncilium i Lyon
1245. J. E., der vakte Opmærksomhed ved sin Lærdom og
hele Optræden, blev efter Mødet tilbage i Lyon hos
Pave Innocents IV, der udnævnte ham til at være en
af hans Kapellaner. J. E. tog imidlertid sin Frænde
Bisp Niels i Forsvar, hvorfor Kong Erik harmfuld lod
J. E.s kirkelige Indkomster og hans Arvegods belægge
med Beslag. Innocents

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/4/0565.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free