Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Estrup, Jacob Brønnum Scavenius, f. 1825, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Atter skærpedes Oppositionen imod Ministeriet E. nogle Grader,
inciteret bl. a. ogsaa ved den Sverdrupske Episode i Norge, som
indtraf paa samme Tid. «Visnepolitikken», der havde hersket siden
Efteraaret 1881, udøvedes nu under den Form, at Lovforslagene
forkastedes med en Dagsorden, som erklærede Forhandling med
Regeringen for ørkesløs. De af Landstinget vedtagne Forsvarslove
delte denne Skæbne. Hvad Finansloven angik, stod man i Marts
1885 over for hinanden i Fællesudvalget med 130 Uenighedspunkter.
Nogle fjærnedes, men langtfra alle. I en Adresse til Kongen
tilkjendegav Folketinget, at en Overenskomst om Finansloven vilde
kunne naas, naar Ministeriet fjærnedes, men Kongen, der fra
Landstinget modtog en Modadresse, erklærede ikke at kunne lade sig
sætte et saadant Vilkaar for en Finanslovs Vedtagelse. Der gjordes
flere Forsøg paa at finde en Form for en midlertidig Bevillingslov,
om hvilken Tingene kunde enes, men de strandede paa Folketingets
Vægring ved at forlade den tidligere anvendte Formel, hvis mislige
Dobbelttydighed Finansaaret 1881-82 havde godtgjort, 1. April 1885
udstedtes en foreløbig Finanslov, hvis Ramme ikke var begrænset
ved de af Folketinget foretagne Nægtelser, og siden dette Tidspunkt
er Finanshusholdningen ført paa foreløbige Finanslove.
I den første Tid efter Udstedelsen af den foreløbige Finanslov
af 1885 fremtraadte Misstemningen i den oppositionelt sindede Del
af Befolkningen i skarpe, stundum endog voldsomme Former. I
Tale og Skrift antog Agitationen en hidtil ukjendt Karakter,
væbnet Modstand imod Myndighederne forberedtes paa forskjellige
Steder gjennem de saakaldte «Riffelforeninger», Opfordringer til
Skattenægtelser offentliggjordes jævnlig, og en Række sporadiske Tilfælde
af Skattenægtelse forekom. Ved Rigsdagens Sammentræden om
Efteraaret forkastede Folketinget Finanslovforslaget for 1886-87, og
i Folketingssalen førtes der fra flere Taleres Side et overordentlig
heftigt Sprog. Bevægelsen kulminerede i et Mordattentat, som
21. Okt. 1885 af en ung Typograf ved Navn Julius Rasmussen
foretoges over for E. uden for dennes Bopæl paa Toldbodvejen i Kjøbenhavn.
Gjerningsmanden affyrede 2 Skud med en Revolver, uden at
det dog lykkedes ham at tilføje E. nogen Skade. E. viste strax
megen Koldblodighed over for Livsfaren, hvorimod Begivenheden
som socialt-politisk Fænomen gjorde et dybt Indtryk paa ham.
Regeringen, der allerede ved en foreløbig Lov af 5. Maj 1885 havde
grebet ind over for Riffelbevægelsen, udstedte nu foreløbige Love
om Oprettelse af et militært Gendarmerikorps og om overordentlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
