- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
72

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Falsen, Jørgen Conrad, 1785-1849, Søofficer - Falster, Christian, 1690-1752, Filolog og Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samt en Lugger, og det endda uden at miste én Mand. I Maj
1813 førte han Prins Christian Frederik paa en Baad fra Jylland
til Norge.

I Okt. 1811 ægtede F. Cecilie Catharina Høyer (f. 19. Sept. 1784),
Datter af Provst C. F. H. ved Holmens Kirke. 1814 traadte han uden
for Nummer og rejste til Schweits, hvor han efter Sigende skal
have ført Dampskib paa Rhonen. Hans Hustru døde 15. Febr.
1816; i Holmens Kirke har Thorvaldsen med egen Haand sat hende
en Mindetavle med sin bekjendte Medaillon «Natten». I Okt. 1825
giftede F. sig atter, med Jørgine Elisabeth Rosenkrantz (f. 23. Avg.
1801 d. 10. Dec. 1869), Hofdame hos Dronning Marie og Datter af
Major R., en Broder til Statsministeren. Da han under Opholdet
i Schweits og Frankrig ved heldige Spekulationer havde erhvervet
sig en Del Penge, kjøbte han 1836 Herregaarden Taarnholm ved
Korsør (solgt igjen 1845) og senere Godset Søbysøgaard i Fyn; her
hengav han sig med Iver til Landvæsenet og gjorde sig meget
afholdt ved at sælge Bøndergods paa liberale Vilkaar, hvorfor der
senere er rejst ham en Mindestøtte. 1831 førte F. en kort Tid
Kongens Dampskib «Kiel», og 1832 var han Chef for Korvetten
«Diana» i Vestindien. Efter hans Hjemkomst svækkedes hans
Helbred saa meget, at han maatte foretage jævnlige Baderejser til
Udlandet. 1838 tog han sin Afsked med Kommandørs Rang, hvilken
1848 forhøjedes til Kontreadmirals Rang. Han døde 23. Avg. 1849.

With, Danske og norske Søheltes Bedrifter.

C. With.


Falster, Christian, 1690-1752, Filolog og Digter,
er født i. Jan. 1690 i Branderslev paa Laaland, hvor Faderen, Christen F.,
som allerede døde 1695, den Gang var Præst. Moderen, Marie
Pedersdatter Staal, holdt F. i Skole i Nykjøbing, hvorfra han 1708
blev Student, men kun for næste Aar at vende tilbage til Skolen
som Hører og Kantor. 1712 kaldtes han til Konrektor i Ribe,
blev 2 Aar efter Magister og vandt efterhaanden Ry som Filolog
og Skolemand, i det han bragte den forfaldne Skole i en fortrinlig
Orden og styrede den med en paa den Tid sjælden Blanding af
Fasthed og Humanitet. Efter 1723 at være bleven Rektor fik han
opført en ny Skolebygning, samlet et Bibliothek osv., og han
forlod aldrig sin Skole, men afslog baade 1719 og 1732 Tilbud om
Ansættelse ved Universitetet, fordi kun Theologien der var i nogen
Anseelse, og han ikke vilde nødes til at skifte Fag for at opnaa
højere Lønning. Heller ikke vilde han overtage det rigt aflagte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 30 19:16:07 2018 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free