Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foss, Laurids, 1637-1703, Læge og Forstander for Sorø Skole - Foss, Matthias, 1627 - 83, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gode Lærekræfter til Skolen, og det var hans Ønske at naa det
fulde Elevantal efter Fundatsen, men forinden afbrød Døden hans
Virksomhed 7. Sept. 1703 i Kjøbenhavn, hvortil han trods Sygdom
var rejst for at ordne en Arvesag. I Forbindelse med sine Brødre
stiftede han det Fossiske Legat for Studenter ved Kjøbenhavns
Universitet. 16. Sept. 1677 havde han ægtet Barbara Pedersdatter
Rosenberg fra Thisted, en Stifdatter af Biskop M. Køning i
Aalborg. Med hende havde han 8 Børn, iblandt hvilke maa nævnes
Niels F., Rektor i Sorø 1705—12.
Universitetsprogram 4. Okt. 1703.
Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 59 ff.
S. M. Gjellerup.
Foss, Matthias, 1627—83, Biskop, Søn af nedennævnte Niels F.,
blev født i Lund 12. Okt. 1627, gik først i Fødebyens Skole og kom
1642 til Sorø, hvorfra han blev Student 1644. 1647 tog han
theologisk Examen og blev 1648 Hører i Lund. 1650—53 rejste han
udenlands, indskreves 1651 ved Universitetet i Leiden og besøgte
derefter England, Tyskland og Italien. 1653 blev han Rektor i Lund
og tog 1655 Magistergraden. Han nød stor Anseelse som Skolemand.
Frederik III udnævnte ham 1660 til Slotsprædikant. 1662
faldt han i kort Tid i Unaade, i det han blev beskyldt for at have
behandlet Statssager paa Prædikestolen. Han fordrede selv en retslig
Undersøgelse i Sagen, der dog ikke blev foretagen, fordi Kongen
fandt Beskyldningen ugrundet. Under sin Virksomhed ved Hove
var han en Tid lang Skriftefader for den fangne Kongedatter
Leonora Christina. Dersom han ikke havde haft privat Formue, kunde
han dog ikke have ladet sig nøje med sin Stilling som Slotsprædikant;
thi 1665 klagede han over, at han i 5 Aar ikke havde faaet
sin Løn udbetalt, og det var vistnok Grunden til, at han s. A. blev
Professor i Theologi ved Universitetet. 1667 maatte han efter
Kongens Befaling i en latinsk Prædiken forsvare Trinitetslæren
over for Socinianeren Lubinietzki, en polsk Adelsmand, der opholdt
sig ved det danske Hof og søgte fri Religionsøvelse for sig og sine
Tilhængere. 1672 blev han Biskop i Aalborg og 1675 Dr. theol.
1674 deltog han med Landets Bisper i Forarbejderne til Danske
Lovs 2. Bog, og s. A. maatte han med flere fremragende gejstlige
i Kolding afgive en Erklæring om, hvorvidt man uden sin Saligheds
Tab kunde gaa over til den romersk-katholske Religion. Svaret
lød benægtende og havde vistnok sin Betydning for Prins Jørgen,
der den Gang var paa Valg til Konge i Polen. F. døde 8. Juli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
