- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
297

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik III, 1609-70, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev Konge, en Fortid betydningsfuldere end nogen anden af hans
Slægts med Undtagelse af Frederik I’s.

Hans Valg og Haandfæstning kom først i Stand efter en flere
Maaneders Strid mellem ham og Rigsraadet. Selve Valget blev
afgjort i de første Dage af (Maj 1648 og bekræftedes ved Hyldingen
6. Juli og Kroningen 23. Nov. s. A. Det var for saa vidt en Sejer
for ham, som Valget ikke havde været paa den Maade givet og
sikkert som hans Forgængeres, men nogen virkelig Modstand havde
ikke været tilstede. Den Valget ledsagende Haandfæstning, som
han undertegnede 8. Maj, var derimod vel paa flere Punkter et
Kompromis, men dog som Helhed et Nederlag for ham. Det var
lykkedes Rigsraadet i dets Frygt for hans avtokratiske Tendenser
og for hans og Dronningens vante tyske Omgivelser at sætte
Bestemmelser ind i den, som skulde værne herimod; det havde end
videre hindret ham i at tilegne sig Norge som et Arverige. Men
den bestaaende Forfatnings Udlevethed kunde det ikke for Alvor
raade Bod paa, og Aristokratiets Magt rokkedes ved Corfits Ulfeldts
Fald. F. III mistænkte ham, til hvem han i tidligere Tid havde
staaet i ret venskabeligt Forhold, for som Gesandt i Frankrig
1647 at have modarbejdet hans bremiske Politik; hertil kom saa
dels Forhandlingerne om Valget og Haandfæstningen, dels Spændingen
og Skinsygen mellem Dronningen og Leonora Christina;
Bruddet endte med Ulfeldts Landflygtighed 1651. Om nogen
bestemt, i alle Enkeltheder forfulgt indenrigsk Politik fra Kongens
Side efter denne Tid vilde det næppe være rigtigt at tale; der
kunde endog komme Perioder som 1654, hvor hans og Dronningens
Sans for Fornøjelser og Festligheder lagde Beslag paa hans
Opmærksomhed i en næsten alt opslugende Grad; men adskilligt viste
dog hen til Kongehusets dynastiske Tilbøjeligheder, saaledes den
stadig stærkere Anvendelse af fremmede Raadgivere, den fortsatte
Interesse for Norges Anerkjendelse som Arverige og endelig det
paa ny opdukkende Haab om ved Kejserens Hjælp at vinde Bremen
Stift tilbage. Det var uden Tvivl ogsaa Tanken herom, der spillede
en stor Rolle under de Overvejelser, som Følge af hvilke Kongen
kastede sig ind i sit Livs ubesindigste og skæbnesvangreste
Gjerning, Krigen med Sverige 1657.

Medens under denne Krig den hidtilværende Forfatnings indre
Uholdbarhed viste sig stærkere end nogen Sinde før, rokkede
Kongen ved dens Grundstene. Han opnaaede i Maj 1658 for sig
og sine Arvinger en fuldstændig fri Stilling over for Rigsraadet med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 30 19:16:07 2018 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free