- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
305

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik IV, 1671-1730, Konge - Frederik V, 1723-66, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hende snart efter til Dronning (31. Maj 1721). Om Anna Sophie
og hendes Forhold til Kongen s. I, 289 ff.

Hvor stærk Kongens og Anna Sophies gjensidige Kjærlighed
end var, forbitredes Livet for dem begge ved den Uvilje, som
hendes Kroning til Dronning vakte baade hos F.s Søskende, Prins
Carl (s. om denne III, 358) og Prinsesse Sophie Hedevig, og i endnu
højere Grad hos Kronprinsessen. Da deres yngste Søn, Carl, fulgte
sine ældre Helsøskende i Graven (10. Dec. 1729), var det,
som om F. følte Guds Straf for hans sædelige Forvildelser, og
dyb Anger greb ham. Endog den Tanke at overlade Kronprinsen
og Konseillet Regeringen for at leve alene for Tanken om sin
Sjæls Frelse fyldte ham i nogen Tid. Men han beholdt dog
Regeringen og trods stærkt tiltagende Sygelighed røgtede han med
aldrig svigtende Pligtopfyldelse sin Kongegjerning, indtil Vattersot
i Forbindelse med Brystsyge lagde ham i Graven, da han paa en
Rejse igjennem Landet maatte standse i Odense (12. Okt. 1730).

F. var ingen Konge med overlegne Statsmandsevner, og han
havde iøjnefaldende Fejl og Mangler; men han var dog ingenlunde
blot at rose for at være en flittig Mand. Baade hans Karakterfasthed
i farlige Øjeblikke, hans personlige Optræden over for hans
Folk og hans Evne til at knytte dette til sig vise, at der var
Tømmer af en virkelig Konge i ham, sikkert mere end i nogen
anden af Enevoldskongerne efter Frederik III. Derfor blev ogsaa
hans Eftermæle længe efter hans Død holdt højt i Ære hos det
danske og det norske Folk.

Af de 5 Børn, som Dronning Louise fødte ham, døde de 3
som ganske smaa; kun den senere Christian VI og Prinsesse
Charlotte Amalie (s. III, 441) naaede den voxne Alder og
overlevede ham.

A. Hojer, Friederich IV glorwürdigstes Leben, 1829.
Danske Saml. 2. R. V.
Skandin. Lit. Selsk. Skr. XXIII.
Steenstrup, Dansk Maanedsskr. 1865, I.
Danske Mag. 5. R. II.

E. Holm, Danmark-Norges Hist. 1720-1814 I.

E. Holm.


Frederik V, 1723-66, Konge,
blev født 31. Marts 1723 og var den ældste af Christian VI’s og Sophie Magdalenes Børn.
Da han var 7 Aar gammel, fik han sin egen Hofetat og i Spidsen for
den som Hofmarskal den tysk fødte Baron G. V. Søhlenthal, senere
bekjendt som Administrator for Grevskabet Rantzau og Stiffader til
Christian og Enevold Brandt (jvfr. III, 3 ff.). I god Overensstemmelse
med den tyske Aand, der i hine Tider saa stærkt havde Magten i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free