- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
329

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik II, Hertug af Holsten-Gottorp, 1568-87 - Frederik III, Hertug af Holsten-Gottorp, 1597-1659

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Frederik II, Hertug af Holsten-Gottorp, 1568—87,
Søn af Hertug Adolf (II) og Christine af Hessen og født 21. Juni 1568.
Han nød en fortrinlig Opdragelse under Vejledning af en fransk
Adelsmand, Antoine Cauce, der 1581 fulgte ham og den yngre
Broder Philip til Universitetet i Heidelberg. Her fungerede han
1583 som Æresrektor og gik derpaa til Universitetet i Strasburg.
1. Okt. 1586 blev han ved sin Faders Død Hertug i Slesvig og
Holsten for den gottorpske Del. Det lykkedes ham derimod ikke
at tiltræde som Biskop i Slesvig Stift, hvortil Faderen havde faaet
ham valgt til Koadjutor; det blev tvært imod taget i Besiddelse af
Kongen som et dansk Rigslen. F. roses for sin Lærdom og Fromhed,
men han døde alt 15. Juni 1587; han var ugift.

W. E. Christiani, Gesch. der Herzogth. Schlesw. u. Holst, unter d. Oldenburg. Hause II. Moller, Cimbria lit. I.

A. D. Jørgensen.

Frederik III, Hertug af Holsten-Gottorp, 1597—1659,
ældste Søn af Hertug Johan Adolf og Augusta, Datter af Frederik II af
Danmark, blev født paa Gottorp Slot 22. Dec. 1597. Efter at hans
Opdragelse i Hjemmet var afsluttet, sendtes han 1615 til Udlandet,
først til Tyskland og derpaa til Frankrig. Hans Plan om en Rejse
til Italien afbrødes derimod ved Efterretningen om hans Faders
Død, som var indtruffen 31. Marts 1616, og han vendte hjem for
at overtage Regeringen, som han førte i 43 for Hertugdømmernes
fremtidige Skæbne betydningsfulde Aar.

Til Trediveaarskrigens Uro, som ogsaa hans Lande gjentagne
Gange kom til at føle haardt, passede F. i og for sig kun lidet.
Hans Interesser vare langt mere vendte mod fredelige Sysler end
mod krigersk Færd. Han besad en ikke ringe Dannelse, talte
Latin med stor Færdighed, kunde læse det gamle Testamente i
Grundsproget og nærede særlig Kjærlighed til mathematiske og
astronomiske Studier, hvorom Kunstkammeret paa Gottorp med
dets dobbelte Globe og dets Fremstilling af det ptolemæiske og
kopernikanske System bar Vidne. Han forøgede det gottorpske
Bibliothek, understøttede Johan Mejers Kortværk og Danckwerths
Beskrivelse af Hertugdømmerne, forbedrede forskjellige Skoler og
paatænkte Oprettelsen af et Universitet, hvilken Tankes Gjennemførelse
dog Krigsforholdene hindrede. Ved Siden heraf interesserede
han sig for sine Landes økonomiske Opkomst. Med Tilsidesættelse
af konfessionelle Hensyn lod han baade nederlandske Arminianere
og Katholiker nedsætte sig i Hertugdømmerne, de sidste især som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free