Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik IV, Hertug af Holsten-Gottorp, 1671-1702 - Frederik, Prins af Hessen - Kassel, 1771-1845
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at have været en af de Følelser, som forenede disse Børn af danske
Kongedøtre. Medens Hertugen opholdt sig i Stockholm og forførte
sin Svoger til de halsbrækkende Forlystelser, som saa ofte ere
blevne omtalte, udviklede Stridighederne og Forhandlingerne i
Hjemmet sig til aabenbare Fjendtligheder; Kongen lod Skanserne
i Stapelholm og ved Sorgaa sløjfe, og Hertugen lod dem gjenopføre;
da saa Christian V afløstes af Kong Frederik IV (1699), og
denne tiltraadte et Forbund med Peter den store og August af
Polen og Sachsen, udbrød Krigen i Foraaret 1700 med de kongelige
Troppers Indmarche i Hertugens Lande, medens en svensk Styrke
fra Wismar ilede denne til Hjælp. Krigens Gang afgjordes dog
som bekjendt paa Sjælland, ved Carl XII’s Landgang, og i Avg.
sluttedes Freden i Traventhal, hvorved F. fik sit Land tilbage, fuld
Højhedsret til at anlægge Fæstninger og en Pengesum i Skadeserstatning.
Da der atter opstod Stridigheder om Fortolkningen af
enkelte Punkter i Fredstraktaten, bleve disse afgjorte ved en Tillægstraktat
i Hamborg, efter at ogsaa Rusland var foreløbig bukket
under for Kong Carls Vaabenlykke (1701).
Hertug F. havde imidlertid fattet den mærkelige Plan at
bortforpagte Regeringen af sit Land til en Æventyrer, Oberstlieutenant
v. Bergholz, som havde de mest vidtgaaende Projekter til at
forvandle selv de ufrugtbareste Strækninger til Agerjord, omdanne
Stæderne og vinde Rigdomme ved de besynderligste Foretagender.
Han indrettede sig en hel Hofstat, medens Hertugen selv forlod
Landet og fulgte Kong Carl paa Toget til Polen. Her fandt han
sin Død i Slaget ved Klissov, 19. Juli 1702; hans Lig førtes til
Slesvig Domkirke. Hans Enke blev med sine Børn i Stockholm,
hvor hun døde 22. Dec. 1708. Han fulgtes i Regeringen af sin
mindreaarige Søn Carl Frederik (s. III, 367).
Neue Schlesw. Holst. Lauenb. Provinzialberichte 1833, S. 509 ff.
Jahrb. f. d. Landesk. Schlesw., Holst. u. Lauenb. VII, 309. 312.
Allg. deutsche Biographie VIII.
A. D. Jørgensen.
Frederik, Prins af Hessen-Kassel, 1771-1845,
en Søn af Landgrev Carl af Hessen (III, 360) og den danske Prinsesse Louise,
er født 24. Maj 1771 i Slesvig. Han fik allerede i sit 7. Aar Patent
som Oberst og Chef for det 1778 oprettede fynske, senere slesvigske,
Infanteriregiment og blev gjennem Faderens Indflydelse og sit nære
Slægtskab med Kongehuset hurtig beklædt med de højeste
Kommandoposter i Hæren. 1783 blev han saaledes Generalmajor, 1789
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
