- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
407

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Christian, 1556-1616, til Borreby, Kongens Kansler - Friis, Christian, 1581-1639, til Kragerup, Kongens Kansler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Universitetet paa en Tid, da der ingen Plads var ledig, tilbød han selv
at betale hans Løn. I videnskabelig Dannelse stod han paa sin
Tids Højdepunkt. Han skrev Latin med samme Sikkerhed som
en lærd Professor. Særlig fremhæves Geografi og Astronomi som
hans Yndlingsvidenskaber. I hans senere Aar laa det ham alvorlig
paa Hjærte at faa det lærde Skolevæsen forbedret her i Landet;
men han døde, til Dels før han fik sine Planer satte i Værk. I
kirkelig Henseende repræsenterer han Statskirkedømmet og
Orthodoxien i dens strænge Skikkelse, men vistnok har Dr. Hans Poulsen
Resen i den Henseende haft afgjørende Indflydelse paa ham
(omtrent fra 1607 af), thi tidligere hørte Mænd som Jon Venusin,
Niels Krag o. a., hvis Retning ikke var alt for orthodox, til
Kanslerens Yndlinger.

F.s Hustru, Mette Hardenberg, overlevede ham næppe 1 Aar
(d. 15. Juni 1617). Deres Ægteskab var barnløst. Hun synes at
have lignet sin Mand i Begavelse og Karakterens Kraft. Der var
endog dem, der vilde mene, at det egentlig var Fruen, der førte
Regeringen, og at hun blandede sig mere i de offentlige Anliggender,
end det almindelig tilstedes en Kvinde. Det er i alt Fald
bekjendt, at Christian IV satte megen Pris paa hendes Kløgt og
Indsigt og gjærne saa hende blandt sine Omgivelser.

Mads Jensen Medelfart, Ligpræd. ov. C. F.
C. Aslaci, Oratio funebris.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 III, 466 ff.

H. F. Rørdam.


Friis, Christian, 1581-1639, til Kragerup, Kongens Kansler.
Denne mærkelige Mand, hvis deltagende Opmærksomhed og virksomme
Understøttelse Litteraturen og Aandslivet i vort Fædreland
skylde ikke lidet, hørte til Skaktavl-Friisernes Slægt og var født
4. Nov. 1581 paa Herregaarden Krastrup i Farstrup Sogn, Viborg
Stift. Hans Fader var nedennævnte Jørgen F. (d. 1616). Moderen,
Else Bjørn, var en af de sidste Ætlinger af en gammel og berømt
Slægt, der i sine sidste Led havde vist en mærkelig Sans for aandelige
Formaal, og det er ikke usandsynligt, at F. i saa Henseende
har faaet en god Arv efter sin Moder.

Efter den første Optugtelse i Hjemmet blev F. sat i Sorø
Skole, hvor Johs. Stephanius den Gang var Rektor, og da han
var naaet til Ynglingealderen, sendtes han 1599 med sine Brødre
Gregers og Bjørn F. til Udlandet, ledsaget af en Præceptor, M. Herman
Nielsen, der siden blev Professor ved Universitetet. I 2 Aar
opholdt de sig i Marburg; der fra rejste de til Strasburg; men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free