Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Christian, 1581-1639, til Kragerup, Kongens Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Sverige. F. blev nu (fra 1. Maj 1613) Lensmand over Roskildegaards
Len, som han Aaret efter ombyttede med Kjøbenhavns Len.
Inden han forlod Roskilde, havde han her 8. Maj 1614 Bryllup med
Barbara Wittrup (f. 1591), der sorn en Art Plejedatter havde været
i Huset hos den gamle Kansler Chr. Friis til Borreby, men for
øvrigt var en Datter af Hans W. til Engestofte paa Laaland og
Anne Huitfeldt. I Juli og Avg. 1614 var F. med Christian IV i
England. I Maj 1615 maatte han opgive Kjøbenhavns Len, da han
fik den ansvarsfulde Post; som Hofmester for den udvalgte Prins og
Kongens andre Sønner. Vi have endnu Christian IV’s Udkast til
en Instrux for Hofmesteren. Denne saa vel som de Breve, Kongen
tilskrev F., medens Hvervet var ham betroet, vidne baade om hans
Tillid til ham og om det vaagne Øje, hvormed han fulgte alt, hvad
der vedrørte Sønnernes Opdragelse. Prinserne opholdt sig paa
forskjellige Steder, navnlig paa Kronborg og paa Skanderborg; som
Følge deraf maatte Hofmesteren ogsaa jævnlig skifte Opholdssted.
I Nov. 1616 fik F. Befaling til med Prins Christian at indfinde sig
paa Koldinghus i Anledning af den gottorpske Hertug Frederik III’s
Lenshylding. Sammenkomsten her med Kongen blev saare
betydningsfuld for F., thi 1. Dec. s. A. blev han udnævnt til at beklæde
det siden den ældre Chr. Friis’ Død i Juli s. A. ledige Rigsembede
som kongelig Kansler, og samtidig indtraadte han i Rigsraadet
som dettes første Mand og fik Ridderslaget af Kongen ved
Festlighederne i Anledning af Lenshyldingen. Med Kanslerembedet fulgte
som Løn St. Knuds Klosters Len i Odense afgiftsfrit samt senere
(1626) tillige Munkeliv Klosters Len i Norge.
Naar F., der aldrig havde haft Plads i Kancelliet, i en Alder
af kun 35 Aar blev Rigets første Embedsmand og stilledes i
Spidsen for Kancelliet, hvis Omraade var saare vidtrækkende, saa maa
et saadant Valg enten tyde paa, at der ikke var mange Kansleræmner,
om hvilke der kunde være Tale, eller ogsaa paa en
ualmindelig Tillid fra Kongens Side. Rimeligst er det maaske, at
begge Grunde have virket i Forening. For øvrigt kunne vi ikke
skjønne andet, end at Valget har truffet den rette Mand.
Det ligger nær at sammenligne F. med hans Forgænger af
samme Navn. Alt tyder paa, at den gamle Kansler har været en
myndigere og mere bydende Personlighed; men til Gjengjæld var
den yngre mere tilgængelig og med større personlig Interesse for
de aandelige Opgaver, der vare fremme i Tiden. Universitetet,
hvis øverste Tilsynsmand F. blev, følte vistnok Kanslerskiftet som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
