- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
434

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Johannes, f. 1832, Landmand - Friis, Jørgen, o. 1494-1547, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ayrshire og sluttede endelig sin Uddannelse
med en Rejse omkring i Evropa. 1859 overtog
F. Avlsgaarden Lillerup og indførte strax her –
10. Juni, en Mærkedag i det danske Landbrug – Vægten
i Mejeriet og et dobbelt italiensk Bogholderi over
Gaardens Drift. S. A. optoges Mejeriregnskabet med
Vægtangivelse paa alle Poster paa Marselisborg og
Vosnæsgaard, og faa Aar efter var det godkjendt Landet
over. Sammen med Professor Segelcke udarbejdede
F. da de i Landbruget saa kjendte Mejeribøger:
«Optegnelsesbøger for Mejeribrug» I, «Mejeridagbøger»
og «Mejeri tavler», og dermed blev ogsaa Varmemaaleren
indført som uundværlig i Mejeridriften. – Lillerup,
hvor han afskaffede Brakken i en Del af Driften,
solgte F. 1874 for at overtage Lyngbygaard efter
Faderen. Som Broderen har han taget virksom Del i
Foreningslivet og beklædt en Mængde Tillidsposter. Han
udnævntes 1869 til Jægermester og 1887 til
Hofjægermester. 22. Nov. 1861 ægtede han Johanne
Søltoft, Datter af Proprietær S. til Tyrrestrup.
Han døde 15. Febr. 1903.

Galschiøt, Landbrug og Landmænd i Danm.

H. Hertel.
o.1494-1547, Biskop">

Friis, Jørgen, o.1494-1547, Biskop,
Søn af Hr. Anders F. til Haraldskjær i hans andet
Ægteskab, med Bodil Steenfeldt, forekommer 1518
som Magister og kongl. Skriver. Som saadan var han
1518 i Stockholm, men blev under en med Sten Sture
sluttet Vaabenstilstand overfalden af nogle Borgere
og berøvet sine Penge, hvilket Christian II brugte
som Paaskud til at opsige «Freden». Aaret efter
forekommer han som Provst i Bogense og blev 1520,
da han som kongl. Sekretær opkrævede Landehjælpen i
Jylland, ved Kongens Udnævnelse Domprovst i Viborg og
s. A. ved Kongens og Dronning Elisabeths Gunst stærkt
anbefalet til Biskop i Viborg, uagtet Kapitlet vilde
vælge en anden, og uagtet hans ældre Halvbroder Niels
F., der var Kantor i Kapitlet, ogsaa søgte at opnaa
denne indbringende Stilling. Ved pavelig Provision
blev han derpaa udnævnt af Leo X 7. Jan. 1521,
o. 27 Aar gammel. Den unge Biskop indviklede sig dog
strax i en Mængde Stridigheder. Heftig af Karakter,
fremfusende og verdsligsindet, begjærlig efter Gods,
en Ven af Bordets Glæder og af Kvinder (han efterlod
sig i alt Fald en uægte Datter) gav han sig stadig
selv mange Blottelser. Allerede 1521 kom han i en
heftig Strid med Christian II’s bekjendte Lensmand
i Aalborg Hans Tolder (I, 576), da han med Magt
vilde tvinge Jomfruerne i Marie Kloster i Aalborg
til at flytte til Sebber Kloster og lægge alt Godset
hertil. Ogsaa med de andre Klostre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 30 19:16:07 2018 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free