Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Jørgen, o. 1494-1547, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Stiftet kom han snart i Strid. Da saa Christian II’s indgribende
Lovgivning truede med at indskrænke Biskoppernes Magt, da Kongen
drog store Vexler paa deres Indtægter, og da han desuden havde
frakjendt J. F. Stolliggaard i Sønderjylland, om hvilken J. F. førte
Proces med Ove Lunge til Tirsbæk, – ja, saa var den unge Prælat
lavsindet nok til at støde til den Mands vaklende Trone, hvem han
kunde takke for sin høje Stilling. I hans Bispegaard holdtes i Dec.
1522 de bekjendte Møder af de jyske Rigsraader, der besluttede
Christian II’s Fald, og J. F. tog stor Del i de følgende Begivenheder.
– I Begyndelsen synes han ogsaa at have staaet sig
nogenlunde med Frederik I; han var saaledes 1525 et af de danske
Sendebud til de forgjæves Underhandlinger i Lybek angaaende
Christian II’s Restitution. Men dette skulde ogsaa blive J. F.s sidste
større Hverv i «Rigens Tjeneste».
Samme Aar begyndte nemlig Hans Tausens Optræden i
Viborg. Allerede i dette Aar kom det til heftige Opløb i Viborg mod
Biskoppen. Det gjentog sig senere med fornyet Voldsomhed, da
Biskoppen havde sendt sine Drabanter til Graabrødrekirke for at
gribe Hans Tausen, hvilket Borgernes væbnede Skare hindrede.
Biskoppen forlod nu helt den opsætsige Stad og opholdt sig i
Regelen paa sine forskjellige Bispegaarde, indtil han o. 1528 fik
opført Ny Hald i Søen, med store Volde og det anselige Fangetaarn,
hvoraf der endnu staar Ruiner. Men over for Bevægelsen i Viborg
var han afmægtig. Han maatte se paa, at alle Byens Sognekirker
bleve nedrevne, at de større Klosterkirker toges til Sognekirker, at
der rundt om i Stiftet, baade i Stæderne og paa Landet, opstod
lutherske Præster, der giftede sig og trodsede Biskoppen, støttende
sig til kongelige Beskjærmelsesbreve. Og samtidig hermed var han
som sædvanlig i Strid med al Verden. Adelen søgte at gjøre ham
hans Gods stridigt, og med Kongen selv kom han i en farlig Strid
om Afgifterne fra Mors og Fjends Herred og om Landehjælpen,
som han ikke kunde aflægge ordentligt Regnskab for. Herrederne
bleve ham endog en Tid lang berøvede, og naar han forlangte
Afgifter af Præster og Kirker, beraabte disse sig paa
Beskjærmelsesbrevene. Selv sin Broder Niels F. laa han i Strid med 5 denne vilde
han fratage Sebber Kloster, hvormed han var forlenet, og bevirkede
derved, at han sluttede sig til Lutherdommen. I Aarene 1529 og
30 maatte J. F. endogsaa finde sig i, at hans Domkirke kom i
Protestanternes Vold, at den katholske Tjeneste nedlagdes og en
protestantisk indførtes, og samtidig maatte han saa lide den Tort, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
