- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
455

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frimann, Peder Harboe, 1752-1839, Sekretær i det udenlandske Departement, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Litteraturer. 1772 begyndte han at arbejde som Volontær i Kommercekollegiets
Sekretariat og blev Kopist i samme; men Kontoret
ophævedes ved Aarets Udgang. I et Aars Tid gik han derefter
ledig, indtil han ved Begyndelsen af 1774 ansattes som Kopist i
Finanskollegiets Expeditionskontor, i hvilket han 1776 oprykkede til
Fuldmægtig. Men 1775 var han debuteret som Digter. I «Poetiske
Samlinger, udgivne af et Selskab» (*c: det norske Selskab), 1. Stykke
findes indrykket under Mærket P. H. Fr. Romancen «Axel Thordsen
og skjøn Valborg» samt «Ode til Søvnen» og «Tanker ved en Flod».
Den samtidige Kritik fremhævede disse Digte som noget af det i
sit Slags fortrinligste og korrekteste, man hidtil havde haft i
det danske Sprog, og de vandt i vide Kredse stor Anerkjendelse og
Yndest. Rahbek fremhæver mod Slutningen af sit Liv, at han
endnu saare vel erindrer den Tid, da Romancens «dejlige»
Begyndelsesstrofer «gjenlød lige saa hyppig og begejstret fra Ynglingens
og Ungmøens Læber som senere Oehlenschlägers og Ingemanns
mest henrivende Skildringer». I litterærhistorisk Henseende har
Romancen ikke mindst Interesse ved Valget af et Stof, hentet fra
de hidtil saa upaaagtede Kæmpeviser. Skjønt senere udgivet i
Trykken ligger dog Prisdigtet «St. Synneves Kloster paa Sælø»
forud for de nævnte Arbejder. Det blev trykt 1777 i 12. Stykke af
de skjønne og nyttige Videnskabers Selskabs «Forsøg» og var
fremkaldt ved Selskabets Prisopgave om et malende Digt. F. vandt
Selskabets Pris, og Digtet, som endnu fængsler ved sine lyriske
Skjønheder, staar som et mærkeligt, modent og formfuldendt Arbejde
baade i Sammenligning med samtidige Digterfrembringelser og i
Henseende til, at det skyldes en kun 22aarig Yngling. I samme
Stykke af Selskabets Skrifter findes et andet Arbejde af F.; dette
opnaaede imidlertid – skjønt som Digterværk betydeligere – kun
et «Accessit», medens den ældre Broder Claus F. fik Præmien for
sit ringere Arbejde over samme Æmne. Det er Digtet «Hornelen»
(Navnet paa den mærkelige, lodrette Klippe paa Øen Bremanger i
F.s romantisk skjønne Fødeegn), fremkaldt ved Selskabets i Aaret
1775 udsatte Prisopgave. At Brødrene tilsyneladende kunde
optræde som Konkurrenter, skyldes en Tilfældighed. Claus F. havde
fra Norge sendt sin Besvarelse til Broderen i Kjøbenhavn til
videre Besørgelse; men hos denne blev Digtet forlagt. Vor Digter
vilde da holde Broderen skadesløs ved at udarbejde et Digt over
samme Æmne og indleverede dette under Claus F.s Navn.
Imidlertid blev det oprindelige Arbejde gjenfundet og kunde endnu i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free