- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
482

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frølund, Andreas, 1669-1731, Professor - Frølund, Caspar Frederik Sophus, 1806-82, Skolemand og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ord «snapsagtig». Han døde 1. Nov. 1731 og efterlod som Enke
Magdalene f. Foss (d. 1737), Datter af Forstanderen paa Sorø Laurids
F. til Todbøl.

Universitetsprogram. Hundrup, Lærerstanden ved Metropolitanskolen S. 27 f.
Nyerup, Forf. Lex. Chr. Bruun, Falsteriana S. 96.

A. Jantzen.


Frølund, Caspar Frederik Sophus, 1806–82, Skolemand og Politiker,
er født i Sorø 20. Maj 1806 og Søn af Vævermester
Lars F. og Johanne f. Bertelsen. F. dimitteredes fra Jonstrup
Seminarium 1827, blev Student 1830 og Cand. theol. 1836. Ved
Siden af Theologien studerede han Pædagogik, forberedte til
Skolelærerexamen, udgav en Række Skolebøger og Haandbøger for
Lærere samt redigerede 1840–47 «Maanedsskrift og Repertorium
for Almueskolelærere». F. samlede Lærerne til Møder og
Foreninger, var i flere Aar Formand for den 1841 oprettede «Almindelig
dansk Skolelærerforening» og indgav Petitioner til Stænderne om
en Skolereform. Denne Virksomhed gav ham et Navn som Skolemand,
og 1847 blev han Inspektør ved den offentlige Skole paa
Christianshavn, i hvilken Stilling han forblev Resten af sit Liv.
Ved at udgive flere af Holbergs Komedier, nogle Kalendere og
Samlinger af «Folkelæsning», illustrerede af Xylograf Flinch, blev
F. kjendt i videre Kredse, da disse Smaabøger fik stor Udbredelse,
især paa Landet. Tidlig deltog han i det politiske Liv, skrev i
«Almuevennen» og var Medbestyrer af Hippodrommøderne. Han blev
valgt til den grundlovgivende Rigsforsamling for Sorø Amts 3.
Valgkreds, var fra 1849–58 Folketingsmand for samme Amts 5.
Valgkreds, derpaa Landstingsmand for 2. Valgkreds til 1866 og endelig
Folketingsmand for Præstø Amts 4. Valgkreds til 1872, da han trak
sig tilbage fra politisk Virksomhed. F., der stedse hørte til Venstre,
var i flere Aar Medlem af Bestyrelsen for Bondevennernes Selskab
og var en af Oktoberforeningens Stiftere. I Rigsdagen havde han kun
Betydning i visse Skolespørgsmaal. Han udvirkede 1851 Loven om
Lærernes Fritagelse for at besørge Embedsbreve mellem Præsterne,
men havde ikke Held med sine Forslag til en ny Kaldelses- og
Bestyrelsesmaade. F.s stærke Angreb paa Statens Seminarier førte
til Oprettelse af en særlig Examenskommission for Privatister (Lov
af 15. Febr. 1857) og senere til en Examenskommission for alle
Lærerkandidater (Lov af 25. Juli 1867). I denne Kommission havde
han Sæde fra dens Oprettelse til sin Død, 6. Nov. 1882. – F.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 30 19:16:07 2018 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free