- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
483

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frølund, Caspar Frederik Sophus, 1806-82, Skolemand og Politiker - Fuchs, Adolph, -1662, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ægtede 3. Nov. 1837 Bodil Christine Mandahl, Datter af Bedemand
Christian J. M. Hun overlevede ham.

Erslew, Forf. Lex.

Joakim Larsen.


Fuchs, Adolph, –1662, Officer.
Sikre Efterretninger om hans Herkomst savnes, men det kan formodes, at han er en
Flamlænder af Fødsel, og det udsiges ganske bestemt, at han var en
Bondesøn og Skrædder af Profession. Først fra 1644 kan man til
Dels følge hans Spor. Han tjente da i den danske Hær i Holsten
og kalder sig «Hofmeister», hvilket vel vil sige Regnskabsfører, hos
Kapitajn Eler v. Høene i Glückstadt. 1652 var han Oberstlieutenant
og ledsagede Ulrik Christian Gyldenløve, der den Gang var i spansk
Tjeneste, paa dennes Hvervingsrejse til Danmark, og paa Gyldenløves
Anbefaling indkaldtes han 1657, da Krigen mod Sverige
stundede til, fra de spanske Nederlande og udnævntes til dansk
Oberst og Chef for et Regiment Fodfolk. I Spidsen for dette
Regiment, som han til Dels hvervede i Flandern, kæmpede han i
den skaanske Hær under Axel Urup og forfremmedes efter de
heldige Træfninger i Halland i Sept. til Generalmajor. I nogen Tid
fungerede han som Kommandant i Malmø. Under Hovedstadens
Belejring var han i Kjøbenhavn, og da Carl Gustavs gjentagne Forsøg
paa at faa Fodfæste paa Amagersiden gjorde det nødvendigt at
have en energisk Kommandant i Christianshavns Fæstning, udnævntes
F. ved Nytaarstid 1659 til denne Post. Han retfærdiggjorde i fuldt
Maal de til ham stillede Forventninger, og den mindeværdige
Nat mellem 10. og 11. Febr. 1659 tilbageslog han med stor Bravour
den svenske Greve Claes Thotts efter en forvoven Marche over Isen
3 Gange gjentagne Stormløb mod Christianshavns Vold. «Fjenden
havde forglemt at tage Ligskjorterne med sig,» er den drastiske
Vending, hvormed F. i sin karakteristiske Beretning til Frederik III
om denne Begivenhed illustrerer Svenskernes Nederlag. Faa Dage
efter blev han Chef for det af Poul Beenfeldt tidligere kommanderede
jyske Regiment til Fods, og i Juli udnævntes han til Lensmand paa
Hammershus og Gouvernør over Bornholm. I denne Stilling gjorde
han sig som bekjendt berygtet ved sin raa og brutale Behandling
af Ægteparret Ulfeldt og ved sin ikke mindre tyranniske Adfærd
mod Øens patriotiske Befolkning, og dennes Klager bevirkede, at
han i Begyndelsen af 1662 fjærnedes fra Bornholm. Han blev derefter
ansat som Kommandant i Nyborg og Amtmand over Nyborg Amt.
Hen paa Efteraaret gjorde han en Udenlandsrejse, og 6. Nov., da han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:15 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0485.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free