- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
484

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fuchs, Adolph, -1662, Officer - Fuchs, Andreas, 1641-1720, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sammen med sin Hustru, Marie Jeanne Rootcaes, en
flamsk Dame, i aaben Vogn kjørte paa Gaden i Briigge,
blev han myrdet ved et Dolkestik af Corfits Ulfeldts
ældste Søn, Christian, der paa denne Maade tog Hævn
over den Forældrene overgaaede Forsmædelse.

Wolff, Journal f. Politik osv. 1816.
Leon. Christinas Jammers-Minde, 1885.
Birket Smith, Leonora Christine Ulfeldts Hist. II.

S. A. Sørensen.


Fuchs, Andreas, 1641-1720, Officer,
var født i Uetersen 16. Maj 1641. Hans Fader, Johan F.,
var brandenborgsk Kapitajn, Moderen hed Anna
v. Grote. A. F. lærte fra Dreng af Krigshaandværket
ved sin Faders Kompagni, gjennemgik Fyrværkerskolen i
Spandau og drog saa til Danmark, hvor han blev Fændrik
ved Lübbes Regiment. Senere, da Ruse var bleven
Regimentets Chef, anvendte denne F. som Konduktør
ved Arbejderne paa Kjøbenhavns, navnlig Citadellets,
Befæstning. Først sent blev han Lieutenant, men ved
Udbruddet af den Skaanske Fejde blev han Kapitajn,
og nu fulgte Forfremmelserne Slag i Slag. Efter ved
Belejringerne af Wismar og Landskrone at have vist
sig som en duelig Ingeniør blev han 1676 Major
og endnu s. A. efter Christiansstads Erobring
Oberstlieutenant; endelig udnævntes han 1677 efter
Stormen paa Malmø, hvor han blev saaret, til Oberst
for 2. sjællandske Regiment, som han førte i det
uheldige Slag ved Landskrone. Hans Regiment blev
samme Aar slaaet sammen med 1. sjællandske, og F. fik
i Steden fynske Regiment, med hvilket han deltog i
Christiansstads Forsvar og efter denne Fæstnings
Kapitulation i Erobringen af Rygen. Efter Freden
gik han som Chef for Prins Christians Regiment
til Rensborg, blev 1683 Generalmajor og Inspektør
over Infanteriet i Hertugdømmerne, 1690 tillige
Kommandant i Rensborg. Under de Stridigheder med
Gottorp, Hamborg o. fl., der i den sidste Halvdel af
Christian V’s Regering foranledigede, at Hæren paa
Rigets Sydgrænse saa at sige stadig var paa Krigsfod,
viste F. i det hele megen Duelighed. Da Frederik IV
i Foraaret 1700 fornyede disse Stridigheder, fik
F. Kommandoen over det ene af de 2 Korpser, hvori
den danske Hær var delt. Begyndelsen gik godt, og et
Par mindre Fæstninger blev taget i en Haandevending,
men Belejringen af Tønning, som man havde haabet at
bringe til Ende med lignende Lethed, trak ud og maatte
ophæves paa Grund af en svensk-hannoveransk Hærs
Indfald i Holsten. Efter Freden i Traventhal synes
det, at man har gjort F. til Syndebuk for Felttogets
Uheld (Denne Hypothese er næppe holdbar: Hans Afskedigelse
er vist foranlediget ved hans eget Ønske; han var da
henved 60 Aar, og Embedet som Amtmand i Rensborg, hvor
han havde boet i 20 Aar, blev netop ledigt.), men han
blev dog ved sin Afskedigelse fra Hæren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 30 19:16:07 2018 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free