- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
492

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fumars, Étienne, 1743-1806, fransk Digter, Professor - Funch, Diderich Hansteen, 1791-1856, Skibsbygmester i Flaaden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved legatarisk Bestemmelse til Universitetet, ligesom T. F. havde
henlagt 2000 Rdl. til Stipendium for en medicinsk eller filologisk studerende.
Han var Ejer af flere større Grunde og Bygninger i Kjøbenhavn
samt af Vindingegaard i Sjælland og døde ugift 22. Marts 1673.

Universitetsprogram af 22. April 1673.

H. F. Rørdam.


Fumars, Étienne, 1743-1806, fransk Digter, Professor, blev
født i en Flække i Nærheden af Marseille 22. Okt. 1743. Efter at
have studeret hos Oratoriefædrene i Paris sluttede han Venskab
med en Kreds Digtere (Imbert, Dorat, Lemierre o. fl.) og blev
indført i den berømte Marquise du Deffands litterære Salon. Han
blev Lærer i Generallieutenant Grev de Graves Hus og senere hos
Marquis de Vérac. Da denne blev udnævnt til Gesandt i Kjøbenhavn,
fulgte F. med. 1778 blev han Professor extraord. i Kiel og
1783 i Kjøbenhavn. Han ægtede en Datter af den reformerte Præst
P. P. Eyraud, Marie Henriette (d. 1816). Som fransk Digter var han
bange for at lære fremmede Sprog og lærte da heller ikke Dansk.
Han døde pludselig paa Gaden 30. Nov. 1806 i Kjøbenhavn, hvor
han synes at have haft mange Venner, da der i en kort Tid tegnede
sig 500 Subskribenter paa hans Digte, som man besluttede at
samle. 1807 udkom i Paris «Fables et poésies diverses par F.».
Samlingen begynder med en «Notice historique sur F.».

Nyerup, Lit. Lex.
Clément, Notice sur l’église réform. française de Copenhague.
Den ovennævnte «Notice».

Thor Sundby.


Funch, Diderich Hansteen, 1791-1856, Skibsbygmester i
Flaaden, Søn af Billedskærer paa Holmen Jochum Frederik F.
(f. 1755) og Inger Cathrine Berntsdatter (f. 1759 d. 1822), var født
30. Nov. 1791 i Kjøbenhavn. Han gik i sin Ungdom i Holmens
Korskole og ansattes senere ved Modelkammeret paa Holmen. 1808
blev han Skibsbygger. 1814, da Modelkammeret omdøbtes til
Konstruktionskammeret, blev han ansat ved dette som Assistent. 1819
avancerede han til Kvartermand, 1825 til Mestersvend, 1830 til
Underskibsbygmester og 1836 til Skibsbygmester. Som Konstruktør og
Undermester forestod han Bygningen af den fra sin Jordomsejling
bekjendte Korvet «Galathea» foruden 2 Orlogsbrigger og 2
Skonnerter. 1836 foretog han med Marineministeriets Understøttelse en
Studierejse til England. Under sin Funktionstid som Mester byggede
han Linjeskibene «Christian VIII» og «Danebrog», Fregatterne
«Gefion» og «Thetis», Korvetten «Thor» samt Hjuldampskibene
«Gejser», «Skirner» og «Holger Danske». Som Skibsbygmester

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:23 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free